AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5

151

Tænkemaaden. Ligesom det er vist, at Mangel paa Midler til at

betale ofte har været og er Aarsag til Debitorernes Tergiversa-

tioner, saaledes er det og uomtvisteligt, at disse atter bidrager

saare meget til at gøre det vanskeligt for enhver Debitor at skaffe

sig Midler til Betaling. En almindelig Frygt for at udlaane sine

Penge til private Folk anderledes end mod haandfaaet Pant, hvil

ket man uden Proces paa de i Lovens 5-7-2, 3 foreskrevne Maader

kan realisere, har bemægtiget sig alle Kapitalister, og skønt den

ne Frygt tildels er grundet paa Ejendommenes faldne Værdi,

hvorved saamange Kapitaler, der forhen ansaas fuldkommen be

tryggede, er gaaet tabt, saa er det dog vist, at hint Tergiversa-

tionssystem deri har en betydelig Andel, og da det desuden er

klart, at Ejendommenes faldne Værdi for største Delen har sin

Grund i Mangel paa Kredit, saa vilde dette Onde ogsaa formind

ske sig, saafremt Lejligheden til hine Tergiversationer ved Lov

givningen kunde afskæres. Sikkert vilde derfor en hurtigere Rets

pleje i Sager, der anlægges til Gældsforskrivningers Indfrielse,

især naar dermed kunde forbindes Ophævelse af Forbudet mod

at kontrahere i Sedler, virke mægtigen til at genoprejse den næ

sten aldeles ødelagte private Kredit og derved tillige Ejendom

menes Værdi. At bringe denne sidste tilbage til, hvad den var i

Landets mest blomstrende Periode, er vel ikke at tænke paa. Men

Landet kan og uden det befinde sig i en taalelig Forfatning, især

da en Mængde af Grundejerne som Følge af Møntfodens Foran

dring og de yngre Gældsposters Omskrivning efter Fdg. 5. Jan.

1813 besidder deres Ejendomme for en langt ringere Valuta, end

de i hin Periode blev agtet at være værd.“ Derefter udvikler han

de Grundsætninger for en eksekutiv Proces, der havde faaet Ud

tryk i Udkastet og som bl. a. var bragt til Anvendelse i Slesvig

og Holsten i Modsætning til den gældende danske Ret.

Fdg.n hvis Begrundelse er udviklet i Koil. Tid. 1828 S. 129 ff.,

hjemlede, at Gældsbreve, der indeholdt Vedtagelse derom, ud

gjorde Grundlag for Søgsmaal, der kun tilstedte Indsigelse om

Falsk, Forfalskning, Umyndighed eller indledet Undersøgelse om

Aager o. d., alt medmindre Indsigelsen kunde gøres uden at behøve

Udsættelse til Bevis, og paa lignende Maade med Modfordringer.

Sagsøgte henvistes til efterfølgende Søgsmaal; Fristerne for Sa

gernes Fremme afkortedes.