T I D E N T I L 1 8 3 5
149
Steder indrettede Gældskommissioner bærer Vidne om hin Tænke-
maade. Saafremt det nu end blev bestemt, at alle mindre betyde
lige Gældssager skal behandles i de for private Politisager gæl
dende Rettergangsformer, saa var dette slet ikke nogen Synder
lighed endnu mindre, som Justitsraad Rimestad synes at mene,
en Akkomodation efter fremmede Proceslove, thi hin Proces-
maade er ligesaa oprigtig dansk som den ordinære Rettergangs-
maade; den har ligesom denne uddannet sig efter Sagens og det
borgerlige Livs Tarv, saavidt man kan mærke uden synderligt
Hensyn til eller engang Bekendtskab med fremmede Landes. Lige
saa lidt indses det, hvorledes der skulde være Fare for, at den i
smaa Gældssager indførte Rettergangsmaade, der jo ligefrem blev
erkendt for Undtagelse, kunde opsluge den ordinære. Kun hvis
det i Tidens Løb fandtes, at den havde saadanne Fordele, at den
endog i vigtigere Sager var at foretrække for den ordinære, vilde
den blive udvidet, og da var det jo ingen Ulykke.“
Sagen fremmedes videre af Ørsted, og den 6. August 1824 fore-
laa den praktisk saa betydningsfulde Fdg. om en forandret Ret
tergangsmaade i mindre betydelige Gældssager. Denne Fdg., hvis
Formaal var Hurtighed og Billighed, kom til at gælde Gældsfor
dringer paa under 100 Rbd. Sølv. Efterat Forligsmægling er for
søgt, lader Klageren Dommeren indkalde Modparten, og i Rets
mødet skal Dommeren vejlede Parterne til at afgive Erklæringer
og fremskaffe Bevis; han indkalder og afhører Vidner. Allerede
første Retsdag bør Tvistens Omfang kunne fastslaas, saa at der
kan gaas over til Bevisførelse, hvorpaa Sagen fremmes uden unød
vendigt Ophold. Paa tilsvarende Maade forholdes under Ekseku
tionen. Retsafgifterne var lave, og kun naar der i særegne Til
fælde var Grund til at bruge Sagfører, kunde Salæret til ham —
og da med visse smaa Beløb — falde Modparten til Last i Pro
cesomkostningerne. I København bibeholdtes Gældskommissionen
med Enkeltdommer i Sager indtil 20 Rbd. Værdi, ellers med 5
Dommere; Gældskommissionerne i Odense og Helsingør ophæve
des.
Et lignende Synspunkt kan anlægges paa PI. 28. Maj 1825 om
Sager ang. Opfostringshjælp til uægte Børn (Koli. Tid. s. A.
S. 382). Det bestemtes herved, at Paternitetssager skulde tages
under Behandling ved den Politiret, hvorunder den udlagte Bårne-