169 / 345
T I D E N T I L 1 8 3 5
147
Imidlertid skal jeg ikke gaa saa vidt i mit Forslag, da det kunde
synes at være en for dristig Nyhed i vor Proceslovgivning, og man
ventelig vilde anse det som en Inhumanitet, at de Tiltalte blev
dømt uden Forsvar, en Besværing om dog i sig selv ingen syn
derlig Grund havde; thi Dommeren har baade efter Naturen af
hans Embede og efter Befalingerne i Fdg. 3. Juni 1796, 8. Marts
1799 og fl. Anordn, ligesaavel at sørge for den Sigtedes som for
det offentliges Tarv, der i Grunden ikke er forskellige . .
Fdg. 20. Okt. 1819, der skyldtes et til Kancelliet indkommet
Forslag, hvorover Amterne hørtes, hjemlede Udpantningsret for
Retsgebyrer og dermed forbundne Afgifter til Kongens Kasse
eller Jusitsfonden og Førelse af en Sporteljournal for de Rets
betjente, der selv nød Sportler, Koli. Tid. s. A. S. 731 ff. En Fdg.
af samme Dato, ibd. S. 747 ff., hjemlede politiretvis Behandling
af Sager om Fornærmelser i Ord og Gerning, medmindre der
paastodes 3 Marks Straf, i København foregik dog Behandlingen
ved den ordinære Rets 2. Vidnekammer. Denne Bestemmelses Gen
nemførelse var som saa mange andre indledet med Tilvejebrin
gelsen af et stort Erklæringsmateriale. Der opnaaedes ved den
at holde Sagførere udenfor Behandlingen, at aflaste Forligskom
missionerne, der, fordi de udenfor København delvis var gebyrfri,
blev misbrugt, og at gøre Retsforfølgningen mere effektiv. En
processuel Bestemmelse fra samme Aar er ogsaa Fdg. 11. Aug.
1819 om Mulkten for unødig Trætte, Koli. Tid. s. A. S. 571 ff.
Paa Grundlag af en Brevveksling med Overretten fra 1807 tog
Ørsted, der før havde behandlet Æmnet litterært, denne Sag op,
og der indhentedes Erklæringer om, hvorvidt der erkendtes at
burde gælde forskellige Principer for Paalæg af Procesomkost
ninger og processuelle Mulkter, samt fastsættes Maksimum og
Minimum for disse. Dette fik almindelig Tilslutning, og Fdg.n
udgaves overensstemmende hermed. Direkte Forskrifter om Pro
cesomkostningerne indeholdt den ikke, og Akterne viser, at Æm
net i 1820 diskuteredes i Kancelliet. Kaas holdt her i højere Grad
end Ørsted paa Omkostningernes Ophævelse, men praktiske Ud
slag fik dette ikke.
I 1823 udkom den 19. August en Kancelliplakat om udvidet
Adgang til Brug af tinglæst Skifteekstrakt, nemlig ogsaa overfor
Stifbørn og -Børnebørn. Plakaten var foranlediget ved et Forslag
10
*