T I D E N T I L 1 8 3 5
153
Rettens Holdelse — om Sommeren Kl. 8, om Vinteren Kl. 9 —
ikke overholdtes. Om disse Æmner gaves der ligeledes Forskrif
ter efter Ørsteds Forslag.
Vedrørende Retsplejen skal endnu nævnes Fdg. 10. April 1833
om Forandring i D .L . 1-13-8 ang. Vidners Førelse. Det var ved
Anordn, om Rettergangsmaaden ved Underretterne paa Island af
15. Aug. 1832 § 13 blevet bestemt, at Vidners Edsfæstelse ikke
længere skulde ske forud for Forklaringens Afgivelse men først
efter denne, og denne Regel blev nu indført i Danmark, efterat
Betænkningen var indhentet fra den københavnske Overret, jfr.
Koli. Tid. s. A. S. 249 ff. Det bestemmes nærmere, at Dommeren
til Indledning skal give Vidnet en Formaning, og naar den pro
tokollerede Forklaring er oplæst og vedstaaet, eventuelt berig-
tiget, giver han desuden inden Edens Aflæggelse Vidnet den bagi
Lovbogen anførte Formaning. T illige gentog Fdg.n gældende
Rets Regler om Vidners Førelse. I inkvisitoriske Forhør var man
i Praksis allerede gaaet over til at udsætte Edsfæsteisen, navnlig
fordi Sigtede havde Ret til at paahøre denne og dermed alt, hvad
Vidnet forklarede; men det var uhensigtsmæssigt, at han for tid
ligt blev bekendt med det, der kom frem i Sagen. Samme Vej
var man gaaet i Gældskommissionen og Hof- og Stadsrettens 2.
Vidnekammer ved de der efter Fdg. 20. Okt, 1819 behandlede
Sager. En Del af Rettens Assessorer udtalte sig nu mod at ud
vide dette til de ordinære Sager, hvori Dommerens Rolle var
mere tilbagetrukken, men heroverfor udvikler Ørsted med Var
me, at der ved at gemme Edsaflæggelsen opnaas størst Virksomhed
af de moralsk-religiøse Forestillinger, hvorpaa Edens Kraft be
ror, forudsat at Dommeren idelig holder den forestaaende Be
kræftelse af Forklaringen i Vidnets Erindring; desuden undgaas
herved overflødige Eder.
Den
p riva tretlig e L o vg ivn in g sv irk som h e d
var i Sammenligning
mindre betydelig; man hvilede ud efter Landboreformerne og
Tidsaanden trængte ikke paa med Krav om Fornyelser. I Ørsteds
juridiske Undersøgelser laa der iøvrigt meget af en Fornyelse.
Man kan-begynde Rækken med at nævne Fdg. 2. April 1817 om
Behandlingen af uaffordrede og arvingsløse Kapitaler paa Skif
ter; denne viser sig dog at gaa tilbage til før Ørsteds Tid, idet Ud