Previous Page  175 / 345 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 175 / 345 Next Page
Page Background

T I D E N T I L 1 8 3 5

153

Rettens Holdelse — om Sommeren Kl. 8, om Vinteren Kl. 9 —

ikke overholdtes. Om disse Æmner gaves der ligeledes Forskrif­

ter efter Ørsteds Forslag.

Vedrørende Retsplejen skal endnu nævnes Fdg. 10. April 1833

om Forandring i D .L . 1-13-8 ang. Vidners Førelse. Det var ved

Anordn, om Rettergangsmaaden ved Underretterne paa Island af

15. Aug. 1832 § 13 blevet bestemt, at Vidners Edsfæstelse ikke

længere skulde ske forud for Forklaringens Afgivelse men først

efter denne, og denne Regel blev nu indført i Danmark, efterat

Betænkningen var indhentet fra den københavnske Overret, jfr.

Koli. Tid. s. A. S. 249 ff. Det bestemmes nærmere, at Dommeren

til Indledning skal give Vidnet en Formaning, og naar den pro­

tokollerede Forklaring er oplæst og vedstaaet, eventuelt berig-

tiget, giver han desuden inden Edens Aflæggelse Vidnet den bagi

Lovbogen anførte Formaning. T illige gentog Fdg.n gældende

Rets Regler om Vidners Førelse. I inkvisitoriske Forhør var man

i Praksis allerede gaaet over til at udsætte Edsfæsteisen, navnlig

fordi Sigtede havde Ret til at paahøre denne og dermed alt, hvad

Vidnet forklarede; men det var uhensigtsmæssigt, at han for tid­

ligt blev bekendt med det, der kom frem i Sagen. Samme Vej

var man gaaet i Gældskommissionen og Hof- og Stadsrettens 2.

Vidnekammer ved de der efter Fdg. 20. Okt, 1819 behandlede

Sager. En Del af Rettens Assessorer udtalte sig nu mod at ud­

vide dette til de ordinære Sager, hvori Dommerens Rolle var

mere tilbagetrukken, men heroverfor udvikler Ørsted med Var­

me, at der ved at gemme Edsaflæggelsen opnaas størst Virksomhed

af de moralsk-religiøse Forestillinger, hvorpaa Edens Kraft be­

ror, forudsat at Dommeren idelig holder den forestaaende Be­

kræftelse af Forklaringen i Vidnets Erindring; desuden undgaas

herved overflødige Eder.

Den

p riva tretlig e L o vg ivn in g sv irk som h e d

var i Sammenligning

mindre betydelig; man hvilede ud efter Landboreformerne og

Tidsaanden trængte ikke paa med Krav om Fornyelser. I Ørsteds

juridiske Undersøgelser laa der iøvrigt meget af en Fornyelse.

Man kan-begynde Rækken med at nævne Fdg. 2. April 1817 om

Behandlingen af uaffordrede og arvingsløse Kapitaler paa Skif­

ter; denne viser sig dog at gaa tilbage til før Ørsteds Tid, idet Ud