![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0181.jpg)
T I D E N T I L 1 8 3 5
159
Mistillid til dette nye Forfatningsorgan, som Ørsted var langt fra
at nære. Dette gælder Forslaget om at der skulde være en fælles
Forsamling for Jylland og Øerne, at Nationalbankens Repræsen
tanter skulde udnævnes af Stænderne, at der burde forelægges
Stænderne et Finansbudget, og at der skulde gives Valgret til
Fæstere og foruden til Ejendomsbesiddere ogsaa til Repræsentan
ter for den højere Embedsstand og Videnskaben (disse sidste For
slag gennemførtes dog i det hele).
Der paafulgte et længere Mellemrum inden Fremkomsten af de
nærmere Regler om Stændernes Indretning i de fire Fdg. 15. Maj
1834. Præsidenten og Generalprokurøren (Overprokurøren) hen
holdsvis i danske og tyske Kancelli — Stemann, Ørsted, O. Moltke
og Hopp — sammentraadte i en Komité til Forberedelse heraf.
Efterat der var plejet Forhandlinger for Hertugdømmerne af „er
farne“ og for Kongeriget af „oplyste“ Mænd, genoptoges Komi
teens Møder, hvorunder Ørsted i visse Retninger som med Hen
syn til Valgret og Valgbarhed for de med Jordegods beneficierede
Præster og for Jøder, som han anbefalede, hævdede en Særstil
ling. Hans Deltagelse i de oplyste Mænds Forhandlinger havde
været som en Indledning til hans senere Optræden i Stænder-
møderne^ og havde underbygget hans Folkeyndest. Trods hans
Flertal indenfor Kancelliet blev Afgørelsen af Tvistpunkteme
i Reglen truffen i den Stemann’ske igenholdende Retning. Han
kæmpede, skriver Hans Jensen S. 573, „forgæves mod Overmag
ten ikke just for at styrke Demokratismen men for at værne „In
telligensens ‘ Indflydelse under den ny Forfatning; hans Ihærdig
hed i Kampen vidner i høj Grad om, at han ikke var nogen svaa
eller modløs Mand“.
Et vigtigt Fremstød var gjort, og det var Kancelliet, der her
ved havde været førende; skulde nogen enkelt nævnes, maatte det
være Ørsted. Noget Brud paa Kancelliets Arbejdsmaade, der ind
adtil var kollegial og udadtil erklæringsindhentende, laa der ikke
i den nye Ordning, som nu var forberedt. Den indeholdt disse
samme Principer ført ud i større Kredse og bragt i en fast bli
vende Form.