AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5

163

I Biografien af Ørsted i Kofods Konversationsleksikon (1828),

der er leveret af ham selv, jfr. Liv I, S. 2, hedder det om hans

Hustruer: „Den førstes Død var forberedt ved mange Aars Skrøbe

lighed, hvorfor omsider den stærke Aand maatte bukke under.

Den sidste blev pludselig bortrykket fra ham midt i deres fælles

glade Følelse af et lykkeligt Samliv. Begge Dødsfald var skrække

lige Stød for Ørsted. Men midt i sin bitre Sorg maatte han med

dyb Taknemmelighed erkende det for en guddommelig Naade, at

det havde været ham givet at henleve mange af sine Aar i inderlig

Forening med disse ædle. I sin fortsatte Virksomhed for sit Em

bede og for Videnskaberne og i elskede Venners Omgang har han

fundet Midler til nogenlunde at udfylde den Tomhed, saa store

Savn har efterladt sig.“

I sit Hjem havde han Plejesønnen, der gik i Borgerdydskolen;

han blev Zoolog og Botaniker, Lærer ved Metropolitanskolen og

senere Professor. Hertil kom i hvert Fald senere andre Broderbørn

og en Svigerinde Wilhelmine Maria Rogert. Familie og Venner —

mest Embeds- eller Videnskabsmænd — fortsatte ældre Forbin

delser eller afløstes af nye Medlemmer. I denne Kreds udfoldede

han da sit milde Gemytsliv, og den Indskrift, man senere valgte

til Forsiden paa Ørsted-Medaillen: Hjertelig og vennesæl, borger

for, at disse Egenskaber udgjorde et Grundtræk i hans Karakter,

medens den overlegne Intelligens, Alvoren og den juridiske Nid

kærhed prægede ham udadtil.

At Ørsted var Arbejdsmenneske, er overflødigt at bemærke; men

han kunde kun kaste et saa mægtigt Arbejde ind paa den frivillig

overtagne Forfattervirksomhed, fordi denne stemmede med hans

inderste Natur. Hans Fritidsinteresse var formentlig ogsaa — bort

set fra det selskabelige, hvori L’Hombrepartier spillede en Rolle

begrænset til det litterære Felt, men indenfor dette alsidig orien

teret saaledes ogsaa i æstetisk Retning. Gennem Broderen havde

han formentlig en vis Føling med Naturvidenskaben, og som Med

lem af Videnskabernes Selskab kunde det ikke fejle, at han gen

nem Selskabets Skrifter og Møder maatte modtage adskillig viden

skabelig Paavirkning.

Kun sjældent forlod han sit Arbejde i København; det ses dog,

at han bl. a. i Sommeren 1828 gjorde en Rejse til Norge, hvor

han ved Christiania besøgte Filosoffen Treschow, Liv III., S. 177

n *