180 / 345
158
T I D E N T I L 1 8 3 5
Konferensraad og den 1. August 1829 Kommandør af Dannebrog.
Efter General prokurør Colds Død udnævntes han den 6. Septem
ber 1825 til hans Efterfølger, og hans Virkekreds omfattede nu
dels Forgængerens Forretninger i Henseende til Fortolkningen af
de gældende og Affattelsen af de nye Love dels de den første
Deputerede efter Resol. 20. April 1819 paahvilende Kancellirefe
rater i Gehejmestatsraadet. Desuden blev det ved Instruks af 4.
Januar 1826 bestemt, at han var pligtig — paa Opfordring af ci
vile Kollegier og Departementer — at tiltræde Forhandlingerne
om Redaktion af Anordninger, som derfra skulde udgives, eller
derom at meddele skriftlig Betænkning — dog at han kun skulde
bemærke, hvad han havde at erindre med Hensyn til den øvrige
Lovgivnings Grundsætninger. Herved afgik han som Chef for 2.
Departement. Den 17. Marts 1826 blev han Justitsdirektør ved
Lottoet i København (Gage 300 Rbd.).
Gentagne Gange blev det paalagt ham at foretage Embedsrejser
til sjællandske Amter for at føre Tilsyn med Justits- og Politi
væsenet, et Hverv der som foran S. 148 bemærket gik paa Om
gang mellem de Deputerede. Tillige blev han selvfølgelig efter-
haanden Medlem af adskillige Kommissioner til Varetagelse af
specielle Hverv, og i 1818 medvirkede han ved Forarbejderne til
Bankoktrojens Udstedelse og afgav en udførlig Betænkning, hvori
han holdt paa Navneværdiens Opretholdelse.
Disse forskellige Gøremaal og ligeledes hans Virksomhed i den
løbende Administration vilde det dog føre for vidt at komme ind
paa. Derimod maa der til Slut tales om Ørsteds Andel i Stænder
institutionens Tilvejebringelse (det følgende støtter sig til Hans
Jensen: De danske Stænderforsamlingers Historie 1830— 1848 I
1931). I de i Januar 1831 kundgjorte Beslutninger om at skride
til Indførelse af raadgivende Provinsialstænder dels i hvert af
Hertugdømmerne dels i Kongeriget og derved for Holstens Ved
kommende opfylde en forfatningsmæssig Pligt, som U. J. Lornsen
nylig havde bragt i Erindring, var han uden raadgivende Del, men
derimod havde han som Generalprokurør en Hovedandel i det
Arbejde i Kancelliet, der laa til Grund for Anordn. 28. Maj 1831,
den foreløbige Norm for de kongerigske Forsamlinger. Paa flere
Punkter havde han arbejdet for Forslag, hvis Gennemførelse hin
dredes navnlig ved Stemanns Modstræben, der var Udtryk for en