184 / 345
162
T I D E N T I L 1 8 3 5
Ørsted sammen med J. Collin, K.-Rosenvinge og B. Winckler, vel
til en Rekreationsrejse med disse Venner.
I denne vanskelige Tid var Sophie Ørsteds Veninde Mathilde
Rogert traadt til; hun havde plejet den syge og styrede derefter
Hjemmet. Ørsted trængte, som Sibbern skriver til sin Søster i
Brev af 16. Decbr. 1818, i mange Henseender til en ny Forbin
delse; mindre end andre kunde han undvære en kvindelig Med
hjælp, og til Forundring for adskillige men ikke for Brevskriveren
var hans Forlovelse med Mathilde Rogert paa dette Tidspunkt
blevet deklareret. Han tilføjer: „Med Jomfru Rogert vil han være
vel tjent, haaber jeg. Jeg kender hende nok til at haabe det. De
første fordelagtige Tanker gav Sophie Ørsted mig om hende, da
hun oftere og gerne gjorde opmærksom paa det fortrinlige hos
dem, hun holdt af. Men at kalde hende Fru Ørsted er rigtignok
ej saa hurtig lært“ 7). Hun var født 25. April 1782 og Datter
af Landfysikus i Viborg Dr. med. Johan Ph. R. og Hustru, født
Rosenstand-Goiske.
Enkemanden havde da atter bragt sit Hjem paa Fode, en Over
gang der naturlig var blevet lettet ved hans anden Hustrus Ven
indeforhold til den afdøde. Bryllupet fandt Sted den 27. Marts
1819 (Vielsesbrev af 26. s. M.). Ogsaa dette Ægteskab forblev
barnløst, men i 1820 tog Ørsted sin Broder, Branddirektør og
Købmand Jacob Alberts 4aarige Søn Anders Sandøe i Huset og
opdrog ham som sit eget Barn8). I en Skildring af Forholdet mel
lem Ørsted og P. D. Bruun i Viborg, hvortil vi senere kommer
tilbage (Saml. til jydsk Hist, og Topografi IV 1), gengiver Heise
et Par Breve fra Fru Mathilde Ørsted til den da 16-aarige Rein-
holdine Schonheyder, Datter af Stiftamtmand S. i Viborg (1824
gift med P. D. Bruun), der i Viborg havde været hendes Elev i
Fransk. Brevene viser, at Ørsteds levede ret stille; hans Helbred
var bedre, end det nogle Aar tidligere havde været, han befandt
sig vel ved at rejse. Schonheyder, der i 1831 vendte tilbage til
København som Direktør i Rentekamret, stod ogsaa fra ældre Tid
Ørsted nær, saaledes at Familierne omgikkes. Fra et Besøg i Kø
benhavn i 1830 skriver Fru Reinholdine Bruun: „Den herlige Ør
sted var vi saa heldige at træffe i Gaar“ (Daniel Bruun: Slægts-
og Barndomsminder fra Viborg-Egnen, 1925).
Allerede den 26. Juni 1824 blev Ørsted paany Enkemand9).