Previous Page  183 / 345 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 183 / 345 Next Page
Page Background

T I D E N T I L 1 8 3 5

1 6 1

hjem og Aaret efter til Medpræsident i det kgl. danske Land­

husholdningsselskab4). Den 15. Aug. 1815 var han blevet Med­

direktør i det danske Bibelselskab, hvori han i 1835 blev Vice­

præsident og i 1844 Præsident. Fra 1817 beordredes han aarlig til

at møde paa Højesterets Aabningsdag og iøvrigt efter Tilsigelse

af Justitiarius.

Der var da nok af Anerkendelse og Sympati, men der var og-

saa Skyer paa Himlen. Den aarelange Fejde mellem Digteren

Oehlenschlæger og Kritikeren Baggesen virkede stærkt paa Dig­

terens Søster; hendes Svagelighed (en Underlivslidelse) var til­

tagende, og i 1818 var Kræfterne udtømt.

Om Sophie Ørsted Død beretter Sibbern gennem Nicolai Bøgh5)

saaledes: „Hendes Læge Winckler forberedte snart hendes Nær­

meste paa, at hvis hun skulde leve længe, vilde hun komme til at

lide meget og dø smerteligt hen. Selv haabede hun, at det ikke

maatte vare længe, da hun følte sig saa livstræt. I Slutningen af

Januar 1818 blev hun angreben af en hidsig Feber. Onsdagen den

4. Februar tog Sygdommen til i højst betænkelig Grad. Om Tors­

dagen begyndte hun at fantasere stærkt, og det tog Overhaand om

Lørdagen. Ørsted var aldeles fortvivlet, saa alle de Nærmeste for­

uden med at pleje Sophie havde nok at gøre med at trøste ham.

Der var idelig to eller tre hos ham, og da Winckler havde for­

udset det allersørgeligste, var der straks draget Omsorg for at faa

ham hen til hans Broder, hvis Kone var belavet paa, at Sophie

vist vilde dø. Ole Hieroninus Mynster [ældre Broder til Teolo­

gen M.] var ogsaa tilkaldt som Læge.“

I Oehlenschlægers Erindringer læses S. 389: „Min elskede Sø­

ster Sophia, hvis Munterhed og Livskraft i saa lang Tid havde

kæmpet med det Knæk, hun havde faaet i den ulykkelige Skar­

lagensfeber, maatte endelig bukke under. Lige til den allersidste

Tid var hun Sjælen i sin Kreds.“ Ørsteds Dødsannonce indeholdt

— stemmende med datidig Skik — følgende Udtalelse: „En­

hver der kendte hendes rene himmelske Sjæl, vil skænke hendes

Minde en vemodsfuld Taare, og ingen der har nogen Godhed for

mig, vil uden Deltagelse tænke paa den Tomhed og bitre Kum­

mer, som et saadant Savn efterlader.“ Begravelsen fandt Sted i

det Oehlenschlægerske Gravsted paa Frederiksberg Kirkegaard 6).

Den 1. Aug. 1818 ses der at være udstedt „latinsk Rejsepas“ for

Ørsteds Biografi

11