150
T I D E N T I L 1 8 3 5
fader hørte og efter Reglerne for private Politisager samt gebyr
frit i første Instans. Naar Barnemoderen henvendte sig til Øvrig
heden om Fastsættelse af Underholdsbidrag, skulde den foran
stalte saadan Politiretsbehandling. Herved gjordes Ende paa den
mærkelige Praksis, der var opstaaet i nogle Amter, at Bidrag fast
sattes paa Grundlag af den blotte Udlæggelse af Barnefaderen,
og at det saa paahvilede denne inden en vis Frist at begære at
aflægge Ed. I Sorø Amt maatte Sag herom endda anlægges ved
Moderens Værneting ud fra det Synspunkt, at han sigtede hende
for falsk Udlæggelse. Ørsteds første Udkast gik ud paa at imøde
komme Amterne ved at gøre det valgfrit, hvorledes de vilde gaa
frem, men Resultatet blev, at Moderen altid først maatte sørge for
Paternitetens Fastslaaen ved Sagsanlæg mod den udlagte Barne
fader, hvilket faldt sammen med hans Opfattelse af det rigtige.
Retsplejens Reform gjorde nye Fremstød med
Fdg.ne16. og
25. Januar 1828. Af disse omtales først den sidstnævnte, der hand
ler om en hurtigere Rettergangsmaade i Sager, der anlægges i
Anledning af klare Gældsforskrivninger. Forhistorien rækker til
bage til 1820, da Ørsted fremkom med Udkast til en saadan Lov
givning tilligemed et paa ydre Foranledning udarbejdet Forslag
om Kreditgivning ved Tvangssalg af fast Ejendom. Disse Forslag
gaves til Overvejelse i en Kommission af 23. Maj 1820 bestaaende
foruden af Ørsted af Deputeret i Rentekamret A. V. Moltke,
Højesteretsassessorerne Lassen og Engelhardt og Overretsasses
sorerne Dall og Koefoed. Da Finansministeren havde Indvendinger
mod Auktionsudkastet, kom Sagen til at hvile, men i 1827 tog
Ørsted den op for det andet Forslags Vedkommende, idet faldne
Domme havde gjort Auktionsforslaget overflødigt. (Senere udkom
herom Fdg. 11. Sept. 1833.) Formaalet var at bekæmpe Gælds
sagernes Forhaling, og de Bemærkninger, hvormed Ørsted be
grunder Forslaget, viser dets Sammenhæng med hans Arbejde for
Pengevæsenets Reform. Han ser Forhalingstendensen som Udslag
af den økonomiske Depression og deraf følgende Demoralisation
og erkender, at denne kan modvirkes ved en Stramning af Haand-
hævelsen. „Den Følelse for Ret og Ære,“ skriver han, „som for
hen drev enhver, der vilde gøre Fordring paa offentlig Agtelse,
til at gøre alt muligt for at tilfredsstille sine Kreditorer, er og
mærkeligen svækket ved de senere Omvæltningers Indflydelse paa