Previous Page  252 / 345 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 252 / 345 Next Page
Page Background

T I D E N T I L 1 8 4 8

Vi vil begynde dette Afsnit af Ørsteds Livshistorie med at be­

tragte den nye Virksomhed, han kom ind i ved at skulle være Mel­

lemled mellem Kongen og Stænderforsamlingerne. Posten som kgl.

Kommissarius ved begge de kongerigske Forsamlinger i Roskilde

og Viborg blev betroet ham i disses fem første med et Aars Mel­

lemrum afholdte Samlinger. De fandt Sted til følgende Tider:

Roskilde Stænder

Viborg Stænder

1 8 3 5 — 1 8 3 6

V i o - 16/2

1SA — * %

1 8 3 8 ...................................................

2 i/a — a4/ia

21/ s — 2B/s

1 8 4 0 ...................................................

15/

t

— sa/9

14/ io — 19/

i

2

1 8 4 2

V

t

- ’ V «

12/xo — 2% *

1 8 4 4 ....................................................

15/ i o - 21/ i *

9/

t

— X1/ 9

Som det ses, var Samlingernes Længde aftagende; den samlede

Tid han maatte opholde sig i Stænderbyerne, gik dog indenfor de

10 Aar, her er Tale om, op til 2 Aar 4 Mdr. 3 Uger, hvilket allerede

giver et Indtryk af denne Virksomheds Omfang, og der arbejdedes

flittigt i lange Møder. Æmnernes Mangfoldighed stillede store Krav

til Kommissarius’ Alsidighed, og det personlige Møde med Folkets

Repræsentanter maatte give ham andre og kraftigere Indtryk af

Befolkningens Krav, end den kancellimæssige Forhandling ved

Hjælp af Embedsindberetninger kunde have givet. Den Tillid og

Højagtelse, hvormed han mødtes, gjorde det let for ham at holde

Forhandlingerne i et strængt sagligt Plan, og han bevægede sig

uden Vanskelighed i den mundtlige Form baade ved de saglige

Drøftelser, og naar Anledningen krævede festlig og højtidelig Tale.

Ved Slutningen af Roskilde-Stændernes første Samling betegnede

Præsidenten, Schouw, ham som den efter hele Folkets Mening ene­

ste Mand i Landet, som fuldelig havde kunnet overtage Hvervet

som Mægler mellem Kongen og Stænderne: „Kongen kaldte denne

Mand, og saaledes blev i denne Forsamling ej blot Folkets Mænd,