257 / 345
T I D E N T I L 1 8 4 8
233
Overholdelse eller Indretningernes Bestyrelse. Medlemmerne var
dels konge- dels folkevalgte. Til hver Forsamling valgte Kongen
7 Medlemmer (2 Gejstlige, 1 Professor, 4 Grundejere); de folke
valgte repræsenterede dels Købstæderne (derunder Hovedstaden),
dels de komplette Sædegaarde, dels Landejendommene, alt efter
ret høj Census, og i et Antal for Østifternes Forsamling (hvorunder
Island og Færøerne) af henholdsvis 23, 17 og 20, for Nørrejyl-
lands af 14, 12 og 22; Livsfæstere regnedes for Ejere.
Ved at give Stænderforfatningen havde Regeringen været forud
for den offentlige Mening, men da Institutionen traadte i Virksom
hed, var det med interesseret Tilslutning i Befolkningen, en Til
slutning der først vendte sig mod de foreliggende Opgaver for ny
Lovgivning, men som ogsaa vilde gøre Stænderne til storpolitiske
Organer dels ved at drøfte en Videreudvikling af Institutionen dels
ved at drøfte Danskhedens Stilling i Slesvig. I November 1842 var
man i Viborg-Stænderne midt i en politisk Forhandling af først
nævnte Art, da Efterretningen indløb om de bevægede Scener i den
slesvigske Stænderforsamling, efterat de danske Medlemmer havde
besluttet at hævde Danskhedens Ret ved at tale Dansk. Ørsteds
Standpunkt under den „Opbrusning“, som i denne Anledning fra
Viborg bredte sig Landet over, var dette, at Sagen ikke kunde
drøftes af Stænderne, at den, der som Hjort Lorenzen talte godt
Tysk, ikke burde bryde den i Slesvig gældende og i Stænderne hid
til anvendte Regel om tysk Forretningssprog, og at de nationale
Stemningsudbrud overalt burde beroliges. Dermed havde han for-
skertset sin Plads paa Popularitetens Piedestal 4a) . Han, der i 1842
havde faaet Sæde i Statsraadet som Gehejmestatsminister (den 10.
Juni 1841 Gehejmekonferentsraad), fik — skønt kun en enevældig
Konges Raadgiver — Ansvaret for alt, hvormed det højttalende
nationalliberale Parti var utilfreds. Fremskridtspartiet udpegede
ham — Regeringens Organ i Stændersalene og i Kollegialtidenden
som sin reaktionære Modpol, og dog havde han i 1840 i en
. Række Breve til Christian VIII indtrængende raadet denne til at
skride til en Videreudvikling af Forfatningsværket.
Med Hensyn til Ørsteds Privatliv i denne Periode kan der først
efter Heise og Daniel Bruun, se foran S. 162, anføres nogle Træk
fra Stændermøderne i Viborg. Han havde Værelser i det til Stæn