259 / 345
T I D E N T I L 1 8 4 8
235
set i Farbroderens Hus, forblev ogsaa som gift i København, og
hans tre Brødre: Søren, født 1812, der senere blev militær Over
læge, Christen, født 1814, og Sophus, født 1818, der senere blev
Præster, opholdt sig i Aarrækker i Ørsteds Hus. Det samme gjaldt
Søsteren Karen Albertine, der var ugift. Hun og Sophus, der var
Tvillinger, var de yngste af den tidlig afdøde Broder Alberts Børn,
og havde været hos Onkelen fra Børn. Sophus, der ikke som sine
Brødre fik Regensen eller Ehlers Kollegium, forlod først Hjem
met i Halvtredserne som Kapellan i Rudkøbing.
Siden Ørsted anden Gang var blevet Enkemand, var hans Bro
der Professorens Hus blevet hans andet Hjem, som han saa at
sige hver Aften besøgte. Aften- og Nattearbejder var han nemlig
ikke, men derimod Morgenmand, og Samtale og Samvær kunde
han ikke undvære. Af Døtrene her blev Karen i 1839 gift med
Kemikeren Professor Scharling, og der opvoksede hos dem to Søn
ner og tre Døtre. Sophie blev i 1843 gift med Dahlstrøm, der
var Embedsmand i Kancelliet og Auditør, og Marie ægtede Sogne
præst senere Provst Hasle i Asnæs. Datteren Mathilde, der senere
udgav Faderens Brevveksling, var ugift. En Søn var Jurist og en
anden Polytekniker. For de ældre og yngre Broderbørn blev han
i dette Tidsrum — hans 57. til 70. Aar — den hjælpende, be
undrede og elskelige Onkel Anders. „Min inderlig kære gode Bro
der!“ skriver han til Professoren og til Broderdatteren: „Kære
søde Sophie!“ Hans Ophold i Roskilde og Viborg kom ogsaa
Broderdøtrene tilgode; i 1842 var saaledes Mathilde med ham i
Viborg. I Sommeren 1846 omtales en Forfriskningsrejse paa 14
Dage, som han foretog til Bregentved, Islinge, Møn og Laaland
til Grev Reventlow sammen med Søren Ørsted og Kolderup-Ro-
senvinge. Han gjorde ogsaa gentagne Gange Sørejsen til Chri
stiania for at besøge Albertine Buli (Moder til 8 Børn), medens
hun til sine Genbesøg foretrak Vogn ad Landevejen gennem Sverige.
Hans Svigerinde Frøken Wilhelmine Maria Rogert havde i mange
Aar Ophold i hans Hus. Dette styredes af Jomfru Elisabeth Kir
sten Bohn — Børnenes „Tante Lise“ — , om hvem han i sit Te
stamente af 1850 skriver, at hun „i en lang Række af Aar ikke
alene har med trofast Omhu forestaaet mit Husvæsen men og med
at gøre mig Livet saa hyggeligt som muligt og derhos med inder
lig Kærlighed antaget sig min afdøde Broders Børn.“ Om Tors