AndersSandøeØrsted

240

T I D E N T I L 1 8 4 8

og H jul). Der skelnes mellem Brugstyveri og Besiddelsestyveri

(Selvtægt).

Ved de følgende Forbrydelser i den 83§§ omfattende Anord

ning er der store Fornyelser i Sondringer og Begrebsbestemmelser

i Forhold til ældre Ret. Da de i Hovedsagen stemmer med vor

nys ophævede alm. borgerlige Straffelov, skal der ikke gaas dy

bere ind paa dem. Men der gaves Regler for Bedrageri, falsk Maal

og Vægt, Brug af falsk Stempel eller Mærke, Salg af falske eller

forfalskede Varer, Bedragerier, der anses med mildere Straf end

den sædvanlige, Assurancesvig, svigagtig eller paa anden Maade

tilregnelig Fallit, svigagtig Omgang med Hittegods, Dokumentfalsk

i forskellige Former, Svig begaaet af Embedsmænd, Værger eller

Kuratorer m. fl. i lignende Egenskaber, Falskmøntneri o. 1., Falsk

hvorved nogen tilegner sig en ham ikke tilkommende offentlig

Egenskab og sluttelig i § 76 ulovbestemte Bedragerier, hvori Ret

terne fik en bred Anvisning paa at analogisere: „Da det ikke er

gørligt ved almindelig Lov at afsondre alle de mangfoldige Arter

af Bedragerier, som lader sig udføre, saa fastsættes herved, at

ethvert unævnt Bedrageri bliver at straffe i Lighed med det af

de ovennævnte, hvormed det efter sin Beskaffenhed og i Medhold

af de Grundsætninger, som hersker i foranførte Bestemmelser, nær

mest kan sammenlignes. løvrigt træder de i nærværende Anord

ning foreskrevne Straffe i Stedet for dem, som for de i samme

omhandlede Bedragerier er fastsat i ældre Love, hvilke saaledes

sættes ud af Kraft. Det maa imidlertid nøje iagttages, at denne

Anordning nærmest har Hensyn til de svigagtige Handlinger, der

efter deres Natur enten udelukkende eller dog i Almindelighed

gaar ud paa at berøve andre deres Ejendom, men ikke omfatter

saadanne, hvorved andre Staters eller Enkeltmands Rettigheder

krænkes eller som dog efter deres Natur lige saa vel kan sigte

til en saadan Krænkelse som til Indgreb i Ejendomsretten, men

at kun enkelte deslige Forbrydelser er inddragne under denne An

ordning, fordi Sammenhængen med dem, der udgør dennes Gen

stand, fordrer det . . . “ Der sluttes med almindelige Regler om

Kumulation, Gentagelse, Forsøg m. m.

Anordningen af 15. April 1840 (Koli. Td. S. 521 ff.) var ud

arbejdet og forelagt under lignende Forhold som den nysnævnte.

For Mened fandtes endnu foreskrevet lemlæstende Straf (Afhug