265 / 345
T I D E N T I L 1 8 4 8
241
af de to Fingre), som det var værdigst at faa ophævet, hvorhos
der i det hele trængtes til nye Regler. Disse præges overensstem
mende med Ørsteds Syn paa denne Forbrydelse af Strænghed.
Straffen for Mened er normalt 4 til 10 Aars Strafarbejde stigende
til Livsvarighed. Gaar Vidnesbyrdet ud paa at paabyrde nogen
en Forbrydelse, der medfører Dødsstraf, anvendes, naar Hensig
ten ikke opnaas, saadan Straf, og hvis nogen paa denne Maade
dødsdømmes og henrettes, Straf for Mord. Tilbagekaldes Forkla
ringen, kan Straffen gaa ned til 8 Maaneder, og har den ikke været
beediget, er Rammen 3 X 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød
indtil 4 Aars Strafarbejde. Menedsstraffen anvendes ogsaa paa
Syns-, Skøns- og Taksationsmænd, der mod bedre Overbevisning
afgiver urigtigt Skøn i Strid med deres Ed, og paa Afgivelsen af
falsk Partsed. Embedsmænds forsætlige Brud paa Embedsed straf
fes normalt med Embedsfortabelse. Anstifteren straffes som
Menederen selv.
Fdg. 26. Marts 1841 om Straffen for Brandstiftelse (Ny K. T.
S. 265 ff. og 1840 Nr. 25. Anb.) behandlede ligeledes paa en i vor
Ret grundlæggende Maade en praktisk vigtig Forbrydelsesgruppe.
Der sondres mellem forskellige Objekter og efter Farens Størrelse.
Fuldbyrdelsesmomentet fastsættes til Ildens Opstaaen i vedkom
mende Genstand. Ved Ildspaasættelse i Hus eller Skib er det til
strækkeligt til at paadrage Livsstraf, at Omstændighederne klar-
ligen viser, at den skyldige har maattet indse, at han udsatte andres
Liv for aabenbar Fare, eller at den tilsigtede at befordre for Sam
fundsfreden forstyrrende Uordener eller en udstrakt Ødelæggelse.
Ved PI. 23. Maj 1840 (Koil. Td. S. 632 f.) fik Kancelliet op
taget nogle Modifikationer i Fdg. 12. Juni 1816 om Straffen af
Fængsel paa Vand og Brød gaaende ud paa, at de 15 18aarige
i Stedet derfor straffedes med Fængsel paa sædvanlig Fangekost
eller med Rottingslag, at frugtsommelige og diegivende Kvinder
fik Omsætning til samme Strafart, at 60-aarige efter Ønske kunde
fritages for tilsvarende Omsætning og at Mellemfristerne kunde
frafaldes, alt naar Lægen tillod det.
Østifternes Stænder havde andraget om, at der maatte blive til
lagt Indiciebeviset fuld Beviskraft i Straffesager og, i Forbindelse
hermed, at den saakaldte skarpe Eksamination ved Inkvisitions
kommissionen i København, bjemlet ved Reskript 29. Okt. 1772,
Ørsteds
Biografi
^