271 / 345
T I D E N T I L 1 8 4 8
247
fiskation med Forældelse af Søgsmaalsretten i Aar og Dag; Retten
kan arves og overføres.
Fdg. 9. Marts 1838 angaaende Retsforholdet mellem Jordrot og
Fæster (Koil. Td. S. 249 ff.) føjede et vigtigt Led til Landbolov
givningen, der her var usikker og fremkaldte mange Retssager. Den
fastslaar Betingelserne for, at Fæstet forbrydes ved Restancer eller
Mangler, i hvilken Henseende den indfører visse Frister for For
holdets Ordning. Det opregnes, hvilke Misbrug af Fæstet der kan
faa samme Virkning, og hvorledes Stillingen er, naar der overgaar
Fæsteren Straffedomme. Endelig foreskrives hurtig Behandling af
de herom anlagte Sager. Kancelliet havde ønsket, at Udpantningsret
kunde vedtages for alle Jorddrottens Krav mod Fæsteren, men paa
Grund af Stændernes Modstand begrænsedes dette til visse Præsta
tioner, derunder navnlig ikke Landgilden. At ingen hoverifri Gaard
kan blive hoveripligtig, bestemtes ved Plakat af s. D. (Koli. Td.
S. 304).
Umyndighedlovgivningen blev suppleret ved Fdg. 24. April 1839
(Koli. Td. S. 358), der ophævede de i Fdg. 26. Okt. 1804 fore
skrevne Former for Kontrahering med umyndige, men indskærpede
Medkontrahentens Pligt til at forvisse sig om Habiliteten, idet der
kun gives Erstatningsret, hvis en offentlig Undersøgelse godtgør, at
han ikke havde Grund til at formode Inhabilitet.
PI. af 15. Maj og 6. Nov. 1839 angaaende trængendes Forsørgel
sessted skyldtes Andragende fra Stænderne. Den første, hvis For-
maal var at forebygge Misbrug med Flytning af den frugtsomme
lige Kvinde, bestemte, at et paa Rejse født Barn var at anse som
født paa Forældrenes Hjemsted, og det uægte Barn i den anden
Kommune, hvori Moderen paa Timaanedersdagen før Fødslen even
tuelt havde haft fast Tjeneste eller Ophold. Havde Moderen ved
Fødselen ikke fast Ophold paa Fødestedet eller andetsteds, var
Moderens Forsørgelseskommune Barnets Fødekommune. Den sidste
Plakat forlængede Tiden for Erhvervelse af Forsørgelsesret i en
Kommune fra 3 til 5 Aar. Det havde vist sig, at der var Ængstelig
hed hos Kommunernes Beboere ved at beholde fremmede i Tjeneste
i længere Tid, for at de ikke skulde vinde Forsørgelsesret udenfor
Hjemstedet, og der var derfor ogsaa betydelig videregaaende For
slag fremme, jfr. Koli. Td. S. 441 og 873.
Den kendte Fdg. 11. Sept. 1839 angaaende Behandlingen af en