274 / 345
250
T I D E N T I L 1 8 4 8
Et større Lovarbejde paa Ejendomsrettens Omraade fremkom ved
Anordn. 29. Juli 1846 indeholdende nogle nærmere Bestemmelser
angaaende Vands Afledning eller Afbenyttelse til Jordens Forbed
ring (Ny K. T. S. 738 ff.).
Bestemmelserne om Selvejerbønders Testationsret modtog et Til
læg ved PI. 17. Marts 1847, der aabnede Adgang til at konfirmere
Testamenter til Fordel for den indsatte Gaardarvings overlevende
Ægtefælle. Den skyldtes derom i de jyske Stænder fremsatte Ønsker,
jfr. Ny K. T. S. 193 ff.
Endnu kan her nævnes PI. 21. April 1847 om Kontrakter, hvor
ved Brugen af Parceller af Landejendomme overdrages for et sær
deles langt Tidsrum. Overfor en udbredt Tilbøjelighed til at tilside
sætte Udstykningslovgivningen ved at overdrage Dele af Landejen
domme til Brug undertiden i flere Hundrede Aar bestemmer dette
Lovbud, at 50 Aar er Grænsen for den Brug, der kan tinglæses uden
at lovlig Fraskillelse er sket, jfr. Ny K. T. S. 407.
De nu gennemgaaede Lovarbejder viser, at der i Enevældens sid
ste Decennier udfoldedes en ihærdig Virksomhed for at bringe den
ældre Enevældes Retsordning i en tidssvarende Skikkelse, hvorved
man dog ikke hverken fra Kongemagtens eller de raadgivende Bor
geres Side forstod noget fra det bestaaende meget vidt forskelligt. I
stort Omfang havde Ørsted været Lovforfatter. Kollegialtidendes
Redegørelser for Lovgivningsmotiverne, der gives under omhygge
lig Prøvelse af de af Stænderne fremsatte Anskuelser, viser en
Arbejdsmaade af tilsvarende Art som hans forfattermæssige Drøf
telse af pro og contra i en Afhandling. Greb han saa Pennen for at
forme selve Lovgiverordene, hvilket skete i den nedarvede Form
med Præmisser til Lovstykket og begründende Bemærkninger inde
i selve dette, gav han derimod Udtryk for et taget Standpunkt, og
det blev gjort med en Fasthed, Omsigt og Simpelhed i Formen, der
fyldestgjorde selv hans egne store Fordringer til Lovredaktionen.
Naturligvis bragte hans Stilling som Generalprokurør og ialtfald
som Kommissarius ham til at beskæftige sig indgaaende med mange
andre betydelige Love end de ovennævnte, og der vilde kunne sam
les endnu flere Træk til hans Karakteristik ved at lytte til hans
Udtalelser herom i Stænderforsamlingerne, hvorved dog den Om
stændighed ikke maatte glemmes, at han som Embedsmand ikke
kunde udtale sig med samme Frihed som i sine Afhandlinger. I den