![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0280.jpg)
256
T I D E N T I L 1 8 4 8
sit endelige Forslag forelagt for Kongen, døde denne i Januar
1848, og en god Lejlighed til at vise Reformvilje var forspildt.
Paa Grund af sin Sygdom i Marts 1846 blev Ørsted ikke Kom-
missarius ved denne Stændernes sidste almindelige Samling.
Foran S. 127 er fortalt om Ørsteds Uoverensstemmelse med
Kancelliets herskende Fløj i et kirkeligt Spørgsmaal indenfor
Folkekirken, nemlig da man i hans Fraværelse fik udstedt Resol.
12. Aug. 1828 om de ministerielle Formularer. Man krævede her
den bogstavelige Iagttagelse af det nedarvede Læregrundlag, men
maatte dog efterhaanden give efter for det aandelige Livs Krav.
I 1839 opstod der ved Baptisternes Fremtræden Spørgsmaal om
Statens rette Holdning overfor denne Sektbevægelse, og samme Fløj
indenfor Kancelliet fik sat igennem, at Kongelovens lutherske In
tolerance blev taget til Rettesnor. Dette skete ved PI. 27. Dec. 1842,
der tillod Baptisterne at stifte egentlig Menighed i Fredericia og
andetsteds at holde Husandagter, men som krævede, at baptisti
ske Forældre under Bødetvangen efter Fdg. 30. Maj 1828 skulde
lade deres Børn døbe inden de sædvanlige Frister, uagtet Fore
tagelsen af denne Daab i væsentlig Grad strider mod Samfundets
Troslærdomme, Ny K. T. 1842 S. 33 ff. Ogsaa den Lighed var
der med Begivenheden 14 Aar tidligere, at Ørsted var paa Hjem
rejse hertil (fra Stænderne i Viborg), da Sagen forhandledes i
Statsraadet, saa at han ikke mundtlig kunde støtte sin i Forestillin
gen udtrykte Indsigelse mod Tvangsdaaben, jfr. Liv III S. 177.
Der viste sig imidlertid i de følgende Aar en saadan Modstand
mod Tvangsdaaben, ogsaa fra Præsternes Side (bl. a. P. C. Kierke
gaard), at Kongen i 1847 forlangte en ny Indstilling om Op
hævelse af PI. 1842. Dette tilraadede Ørsted: man maatte ophæve
Tvangsdaaben og kun forbyde Baptisterne at gøre Proselyter. Ste-
mann var stadig imod og ligeledes Biskop Mynster. Nogen Løs
ning naaedes derfor ikke under det gamle Regime, jfr. Koch
S. 176 ff.
Det store Spørgsmaal om Arvefølgen til Monarkiet trængte sig
i Christian VIIFs sidste Aar frem til Løsning og fik en foreløbig
Besvarelse i det aabne Brev af 8. Juli 1846, hvorom mere senere.
Kongen, hvis Mistillid til det slesvig-holstenske Røre var vakt,
traf Forberedelse til en Forfatning for Riget, men døde 20. Ja
nuar 1848, inden det af P. G. Bang udarbejdede Udkast var fore