AndersSandøeØrsted

252

T I D E N T I L 1 8 4 8

maatte indføres en Departemental-Bestyrelse. Hans Materiale til Be

grundelsen var hentet fra Norge, og en Hovedgrund for ham var,

at Administrationen burde gøres billigere ved at spare Arbejds

kraft. Blandt hans Indstillingspunkter var ogsaa dette, at Under

visningsvæsenet tilligemed Styrelsen af de gejstlige Anliggender

skulde udsondres fra Justitsvæsenet (Danske Kancelli). Der var dog

overvejende Stemning mod at anvende Stændernes knap tilmaalte

Tid til dette Anliggende, og det vedtoges derfor ikke at nedsætte

nogen Komité desangaaende, jfr. Forhdlgr. 1838 I. S. 645—68.

Ørsted paapegede, at hvor Systemet findes, maa der gives Ministeren

større Indflydelse paa Besættelsen af de ham underlagte admini

strative Embedsmænd, hvorved der opstaar Lejlighed til Vilkaar-

lighed og Myndighedsmisbrug. Han bestred, at et Systemskifte vilde

have de formodede finansielle Fordele, selv om han ikke vilde

benægte, at der kunde iværksættes besparende Forandringer i vore

Kollegier. Men hans Hovedbetragtning var, at under en uindskræn

ket monarkisk Forfatning, hvori Ministrene altsaa kun er ansvar

lige overfor Kongen, er den kollegiale Btstyrelsesmaade den for

Borgernes Rettigheder og Velfærd mest betryggende. Med det Er

faringsmateriale, Enevælden havde skabt, senest Frederik VI’s Sty

relse før 1814, var dette uimodsigeligt, men paa Stænderomraadet

kunde der vel siges nu at være rejst et Bolværk. Hvad angaar Skole

væsenets Ressortforhold hævdede han, at Almueundervisningen

havde saa meget Berøring med Kancelliets øvrige Virkekreds, og

at den ved Skoletvangen og det økonomiske Grundlag var saa for

skellig fra den højere Undervisning, der sorterede under Direktionen

for Universitetet og de lærde Skoler, at Forbindelsen var naturlig.

I Modsætning hertil havde en til Finansvæsenets Ordning nedsat

Kommission (Collin) af 1836 derimod været tilbøjelig til at gøre

det nye System anvendeligt, men Sagen løb dog ud i Sandet. Under

Christian VIII, der interesserede sig for Reformen, blev imidlertid

Finansforvaltningen omdannet efter disse Linier, og der var ogsaa

Tilbøjelighed dertil i Tyske Kancelli, der styrede Justits- og Politi

væsen, Kommunalvæsen og Kirke- og Undervisningsvæsen i begge

Hertugdømmer. Danske Kancelli, hvis Omraade var et tilsvarende

for Kongeriget, forholdt sig for sit Vedkommende ganske afvisende,

da Kongen den 22. Juli 1847 fremkom med Forslag om et nyt stort

Kollegium efter Ophævelse af de bestaaende, idet Stemann hæv