282 / 345
T I D E N E F T E R 1 8 4 8
I sit 70de Aar stod Ørsted pludselig efter saa mange Aars fuldt
beslaglæggende Embedsvirksomhed uden Tilknytning til det offent
lige Liv. Han havde ikke længere sin Gang paa Slottet og i „den
røde Bygning“ (Kancelliet). Han havde endnu sine Hverv som
Præsident i Videnskabernes Selskab, i Landhusholdningsselskabet
og Bibelselskabet, men hans alsidige Forretningsliv var afløst af
Omgang med Venner og Familie i Hjemmet paa Gammeltorv og
andetsteds og paa Spadsereture paa Byens Volde. Hans Tilbage
træden kom ham meget vel tilpas, siger han 1), da han derved
blev udløst fra en Stilling, der i de senere Aar havde forvoldt
ham megen Sorg og kun ydet liden Tilfredsstillelse. Men han var
i Besiddelse af sin fulde Arbejdskraft, og det var næsten selv
følgeligt, at Forfattervirksomhedens Genoptagelse straks fremstil
lede sig for ham som det, der ikke blot skulde udfylde Tomheden
men ogsaa bringe Samtiden eller i hvert Fald Eftertiden noget
nyttigt. Det var ikke det selvbiografiske, han ønskede at tage fat
paa, men dog et Stof, der laa langt borte fra Dagens Æmner. Det
„stod mig især for Sindet at give en nøjagtig Udvikling af de
Grund- og Hovedtanker, der har ledet mig i min videnskabelige
Virksomhed, saaledes at disse traadte frem i større Almindelig
hed og skarpere Bestemthed end den, der kan vise sig i de ad
spredte Afhandlinger over højst forskellige Genstande, men der
hos tillige i en gennemført Anvendelse paa nogle af de vigtigste
Stats- og Retsforhold. Jeg tænkte endog paa at kunne give dette
Værk en saadan Udarbejdelse, at det kunde gælde for en Haand-
bog i Rets- og Lovgivningsfilosofien (eller om man heller vil Po-
litiken) efter det Begreb, hvortil jeg ofte har henpeget, blandt
andet i de Ord, hvormed jeg sluttede juridisk Tidsskrift (16. B.
2 . H. S. IV ).“ Denne arbejdsmodige Plan skiftede dog noget Skik-