283 / 345
kelse, og han kom snart til den Beslutning at gøre sin Virksom
hed i Videnskabernes og Statens Tjeneste til Udgangspunkt for
sine Meddelelser og dertil knytte Oplysninger og Betragtninger
over de Samfundstilstande og de Regeringshandlinger, hvormed han
paa sin lange Bane var kommen i Berøring eller som, uagtet han
ikke havde grebet ind deri, dog havde været Genstand for hans
Iagttagelse. En særlig Opgave fandt han i at berigtige den yngre
Slægts mange urigtige, paa overfladisk Oplysning beroende Domme
om den ældre Tids Forhold. Men da Omstændighederne ikke var
gunstige for Offentliggørelser om en Del af disse Æmner tog han
foreløbig fat paa Behandling af sin Ungdoms Historie og var i
Sommeren 1848 allerede naaet til 1810, det Aar da han gik ud
af Overretten. Dette Arbejde, der fra 1851 skulde fremkomme som
„Af mit Livs og min Tids Historie“, blev imidlertid afbrudt, da
Ørsted fik Opfordring til at lade sig vælge til Rigsforsamlingen,
der skulde vedtage en Grundlov og en Valglov. Valgkampen, hvori
han sejrede med 563 mod 206 Stemmer, fremkaldte hans Skrift
„Oplysninger for Vælgerne i det tredje københavnske Distrikt i
Anledning af et til dem omdelt Blad“ —• hvori han paa 16 Sider
giver Oplysning om sin hidtidige Virksomhed i Forfatningsanlig
gender og fyndigt tilbageviser Angrebene fra Casinopartiets Folk
— og Forhandlingerne paa Rigsforsamlingen affødte hans „Prø
velse af de Rigsforsamlingen forelagte Udkast til en Grundlov og
til en Valglov“ (1849, 504 Sider). Da disse Forhandlinger ikke
havde givet Anledning til at gaa dybere ind paa de vigtige Spørgs-
maal om Hertugdømmernes Stilling, tog Ørsted dette op i Skriftet
„For den danske Stats Opretholdelse i dens Helhed, en historisk
statsretlig Undersøgelse“ (1850, 338 Sider). Selv om det tages i
Betragtning, at Forfatteren i det væsentlige skrev ud fra sin Erin
dring og Erfaring uden at skulle indsamle Materiale eller gøre
Studier, er disse litterære Ydelser i Løbet af faa Aar dog Vidnes
byrd om en fremragende Arbejdsevne og Virketrang.
Netop disse Egenskaber eller med et Ord Nidkærheden var det,
der prægede ham i den nye Rolle som Oppositionsmand mod Rege
ringens Forslag. Han paatog sig det store Arbejde at eftervise
alle Mangler, Ufuldstændigheder og Farer ved disse Forslag, og
han gjorde det fra en Side, der tit ikke havde mindste Udsigt til
at hævde sig ved Afstemningerne. Han havde næppe engang Oppo-
17*
T I D E N E F T E R 1 8 4 8
259