287 / 345
T I D E N E F T E R 1 8 4 8
263
ret med 2 Gange 6 Dommere; hvoraf de landstingsvalgte ikke be
høvede at være Landstingsmænd. Det støder ham særlig, at under
ordnede lokale Domstole skal kunne korrigere et Ministerium, til
hvilket der naturligt først vil være søgt Rekurs, og han frygter, at
en saadan Domstol vil savne den rette Forstaaelse af Øvrighedens
Stilling og Opgave, f. Eks. naar det drejer sig om Politiets Op
træden under Opløb.
Idet Forf. gaar over til ETdkastets Regler om den dømmende
Magt, bemærker han, at efter hans Overbevisning bør Grundlove
i Almindelighed indskrænke sig til at ordne Maaden, hvorpaa Stats
magten skal dannes og udøves, og hvad dermed staar i nødvendig
Forbindelse. „Jeg antager saaledes, at de ikke uden Nødvendig
hed bør gøre Forandring i Landets øvrige Love eller udtale Reg
ler, der skulde binde Hænderne paa dem, hvem Udøvelsen af den
lovgivende Magt til enhver Tid tilfalder. Det er vistnok blevet Skik
i Forfatningslovene at indføre adskilligt om Menneskerettigheder,
Grundrettigheder, almindelige Regler for Lovgivningen o. s. v.,
men det forekommer mig, at dette gerne opløser sig i visse A l
mensætninger, der uden at træde frem i deres rette Begrænsning,
ingen sand Støtte indeholder for Borgernes Rettigheder, men dog
let kan benyttes til tvivlsomme Fordringer, hvorved der gives An
ledning til Splid og Spænding. Jeg antager derfor, at den største
Del af Bestemmelserne i Afsnit VII enten burde bortfalde eller
omdannes saaledes, at de blot kom til at indeholde Tilsagn om
de deri paapegede Forholds snarlige Ordning ved Lov, uden at
noget udtaltes som bindende for Lovgivningsmagten.“ Hertil var
der saa meget mere Grund, som Rigsforsamlingen var sammensat
paa en anden Maade end den senere i Virksomhed trædende Lov
givningsmagt antagelig vilde blive, og Betænkningen om Af
snit VII var først under 26. Marts afgivet af Grundlovskomiteen
(Udvalget), saa at Forsamlingens Overvejelser ikke kunde faa den
fornødne Grundighed. Disse Synspunkter anvender han ikke mindst
paa Reglen om Retsplejens Adskillelse fra Forvaltningen, et Æmne
han tidligere havde beskæftiget sig med. Han bemærker, „at de
med Underdommerembederne forbundne andre Forretninger
hørende til Administration, Politiopsyn m. v. giver dem Lejlighed
til at skaffe dem et nøjere, mere beskueligt og praktisk Bekendt
skab med de Forhold, der kommer under deres Paakendelse som