290 / 345
26 6
T I D E N E F T E R 1 8 4 8
af sin Trosbekendelse kan berøves den fulde Adgang til borgerlige
og politiske Rettigheder, kan han ikke tiltræde, idet han ligefrem
mener, at visse Sekter ikke bør have f. Eks. politisk Valgret og
Valgbarhed, og ialtfald finder, at Reglen rejser en Mængde Tvivls-
maal. De forskellige andre kirkelige Regler vilde han have udskudt
til Særlovgivningen om afvigende Trossamfund.
Ogsaa overfor Resten af Forslagets almindelige Regler forhol
der han sig skeptisk. Saaledes omtaler han udførlig Reglen om
Anholdelse og Grundlovsforhør, som han i dens Kortfattethed fin
der lidet fyldestgørende og af tvivlsom Værdi for Retsbeskyttelsen
i Sammenligning med den bestaaende Lovgivning. Forskriften om
Boligens Ukrænkelighed etc. finder han betydningsløs. Reglen om
Ejendomsafstaaelse „syntes at være skrevet til Ejendomsrettens
Betryggelse men turde dog være udsat for Misbrug til Skade for
Ejendomssikkerheden“ . Herved sigtes til den Vaghed, der klæber
ved Begrebet „Almenvellet“, og Paragraffen kunde overhovedet
meget vel undværes i Grundloven. Det samme gælder Reglerne om
det frie Erhverv, den lovmæssige Adgang til Understøttelse og
Undervisning. Til Trykkefrihedsreglen bemærker han: „Det er over
alt noget synderligt, hvorledes man i en Tid, da man lægger Lov
givningen i hele Folkets Hænder, ikke tør betro dette selv at
hævde dets Friheder men forudsætter, at det i Tiden kunde ønske
at blive fri for disse Friheder. Skulde det kunne ske, saa ved jeg
ikke, hvorfor man skulde paanøde Folket en Frihed, hvorved det
selv ikke fandt sig vel.“ Lignende Synspunkter anlægges paa Reg
lerne om Foreningsfrihed, Forsamlingsfrihed og Opløb, hvilke han
tildels anser for uhensigtsmæssige. Naar det ønskes hjemlet som
Grundlov, at enhver vaabenfør Mand med sin Person skal bidrage
til Fædrelandets Forsvar, finder han det ogsaa uheldigt at ville
binde til et saadant Princip, der, naar det tages efter Ordene,
maatte medføre, at den nys ved Fdg. 12 Februar 1849 tilladte „Stil
ling“ af en Stedfortræder eller Lodtrækning af Frinummer var
grundlovstridig. Reglen om Kommunernes Selvstyre anses for over
flødig, Reglen om de til Adel, Titel og Rang i Lovgivningen knyt
tede Forrettigheder tiltrædes i og for sig, hvorimod Reglerne om
Lens, Stamhuses og Fideikommisgodsers Oprettelse og Overgang til
fri Ejendom forekommer ham af tvivlsommere Rigtighed.
Reglerne om de skærpede Betingelser for Ændringer i Grund