288 / 345
264
T I D E N E F T E R 1 8 4 8
Dommere, og at deres juridiske Kundskaber igen vil ved Bestyrel
sen af deslige Forretninger i mange Maader komme dem til Nytte.
Det er ikke usandsynligt, at Retsvidenskaben og dens Anvendelse
vilde skille sig end mere fra Livet end det nu er Tilfældet, naar
den ogsaa paa det nederste Stadium, hvor ikke den Rigdom af
Tilfælde forefalder, som ved de mere udstrakte Domstole, skal
haandhæves af Mænd, der har liden Berørelse med de øvrige bor
gerlige Forhold“. Forslaget var fra Komiteens Side ikke nærmere
begrundet, og man havde uden Tvivl anset Adskillelsen som en
Fordring af Tiden. „Efter min Overbevisning er det ikke lidet
farligt at bygge indgribende Love paa det, der giver sig Udseende
af en Tidens Fordring uden nøje at prøve enten dens Berettigelse til
saaledes at betegnes eller dens Hensigtsmæssighed under Hensyn
til de Forhold, hvorunder Loven skal indføres.“
Lignende Betragtninger anstiller han over Forslaget om Næv
ningers Indførelse i Misgemingssager og Sager om politiske Lov
overtrædelser. Komiteens Bemærkninger gaar ud paa, at Inkvi
sitionssystemet derved skulde faas afskaffet, uagtet den franske
Edsvomeret, der efter det foreslaaede Omraade for Institutionen
maa antages at være Forbilledet, er forbundet med en skarpt ledet
inkvisitorisk Forundersøgelse. Ogsaa dette Æmne havde Ørsted
tidligere behandlet, og da, som han siger, maaske mange vilde
„antage, at jeg paa en gammel Bureaukrats Vis er en afsagt Fjende
af et saa liberalt Institut og ikke har været i Stand til at sætte mig
ind deri“, gør han Rede for sine tidligere Standpunkter overfor
det, begyndende ved Prøveforelæsningen af 1799, hvori han erklæ
rede sig for Systemet. Senere har han dog set Vanskelighederne
og kan „ikke andet end have overvejende Frygt for en saa ind
gribende Forandring. Det vilde være mig en stor Tilfredsstillelse,
om der kunde lægges en Plan til Indretningens Gennemførelse,
hvorved hine Vanskeligheder og Farer nogenlunde kunde afhjæl
pes; jeg skulde sandelig ikke være den sidste, der vilde gaa ind
paa hin store Forandring. Men jeg ser ikke, at der hidtil er ydet
noget Bidrag til Opgavens Løsning, og denne maatte vistnok gøres
til Genstand for alvorlig flersidig Overvejelse mellem flere af Lan
dets dygtigste teoretiske og praktiske Retslærde tilligemed andre
med alle Folkets Forhold fortrolige Mænd inden der antages en
Grundlovsbestemmelse, der gør det til en Nødvendighed at foretage