AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8

269

af flere Anliggender saasom Statsbyrder, Toldgrænse, Sprogfor

hold osv. Men ogsaa den Udvej at udsætte Ikrafttrædelsen for

Slesvig var uheldig, da Ordningen, naar til sin Tid den fælles

Forhandling kom i Gang, derved var foregrebet. Bedst vilde det

derfor efter hans Mening være at lade Ikrafttrædelsen i dens

Helhed hvile, til de udenrigske Forhold atter var rolige. Dette

var altsaa ved Siden af Valgretsgrundlaget hans store Ankeposter

mod Rigsforsamlingens Resultater; paa begge Punkter blev hans

Indsigelser overhørt, men at de havde haft Bund i Virkeligheden,

viste den senere Historie.

Rigsforsamlingens sidste Møde afholdtes den 5. Juni, den Dag

Grundloven udstedtes. Ørsteds personlige Optræden paa Møderne,

der havde været i Overensstemmelse med hans Skrift, skal ikke

nærmere omtales. Men han var nu inddraget i det parlamenta

riske Liv og lod sig derfor opstille til Landstinget; efterat være

faldet i Vinteren 1849 blev han indvalgt ved et Omvalg i Januar

1850, og fra da indtil Udgangen af 1854 var han aktiv Deltager

i Politiken. Som et Efterslæt fulgte Rigsretssagen, der afsluttedes

i Februar 1856. Resten af hans Tid tilhørte Privatlivet — men

dog ikke Lediggangen, hvorom Udgivelsen af de fire Bind Erin

dringer bærer Vidne. Opgaven for Fremstillingen i det følgende

skal nu ikke være at redegøre for den herhenhørende Række af

uden- og indenrigske Begivenheder. Ørsteds aktive Indgriben i

dem var næppe saa stor og stod næppe i Forhold til den offi

cielle Stilling som Premierminister, som han en Tid kom til at

indtage. Hans Indsats laa deri, at han var Talsmand for Hel

staten, saa at sige repræsenterede Systemet, men dette viser ham

som Juristen mere end som Politikeren. Forholdet var snarest

dette, at andre udførte det politiske Arbejde i Agitationen og paa

Rigsdagen, og at den aldrende Ørsted blev sat i Spidsen som

Talsmand og Repræsentant for Retningen. Nogen personlig Ær

gerrighed følte han sikkert ikke tilfredsstillet ved at staa som Re

geringschef i en efter Junigrundloven konstitutionelt ordnet Stat,

men naar man kaldte paa ham, og han maatte mene at kunne ud

rette noget for Staten, holdt han sig ikke tilbage.

I den enevældige Stat er Monarken og Undersaatteme de to

statsretlige Grundbegreber. Kongen staar i samme Forhold til

enhver Del af Monarkiet; han har ikke Grund til at forsømme