299 / 345
T I D E N E F T E R 1 8 4 8
273
i hele Retstilstanden indgribende Regeringsprincip, og denne Ad
komst maa her endog have saa meget større Styrke, som den dog
har sin Oprindelse fra en virkelig Forfatning, der vel ved Begi
venhedernes Magt var gaaet til Grunde som saadan, men dog al
drig formelig ophævet.“
Spørgsmaalet, om den af Frederik IV saaledes fulgte Grund
sætning var rigtig, besvarer Ørsted bekræftende dog med Forbe
hold overfor enkelte Sider af det offentlige Liv, saaledes Omsor
gen for det danske Sprog, der først traadte kraftig frem hos Chri
stian VIII. Han fremhæver endvidere, at der paa flere Punkter er
Overensstemmelse med Retstilstanden i Kongeriget, og at man
her staar overfor en Regeringsgrundsætning. Frygten for at for
stærke Hertugdømmernes indbyrdes Forbindelse laa bag Frederik
VI’s Afvisning af Tanken om fælles Stænder for disse Lands
dele, der ogsaa fastholdtes af Christian VIII. Han fortsætter: „Saa
ledes som Forholdene nu har udviklet sig, synes det, at alle, der
er nogenlunde tilgængelige for Sagens rolige Overvejelse, maa
opgive Tanken om en særlig Stat Slesvig-Holsten . . . At Sles
vigerne, ikke blot de, der er i fuld Samklang med Holstenerne,
men og de, der i den senere Tid har fjernet sig fra dem, heller
ikke kan ønske andet end den hidtilværende Forbindelses Ved
ligeholdelse og Befæstelse, naar denne knyttes til Forbindelsen
med Danmark og frigøres for alt, hvad der kunde medføre Af
hængighed af Tyskland, kan . . . næppe omtvivles. Men jeg har
dog tillige bemærket, hvorledes det, naar kun den statsretlige For
bindelse mellem Danmark og Hertugdømmerne opretholdes og
befæstes, mulig kunde indrømmes, at det nordlige Slesvig ind
lemmes i Kongeriget, hvis dette da skulde vise sig at være et Øn
ske hos Indvaanerne.“ Denne Tingenes Ordning matte formentlig
være den eneste, der gav Haab om fremtidig Ro og Lykke: „Me
dens Tyskerne vistnok saavel under Krigen som i de tvende Stil
standstider har haft god Lejlighed til at erfare, at Slesvig ingen
lunde er saa udelukkende tysk og tysksindet, som et Parti havde
indbildt dem, vil uden Tvivl og et andet Parti navnlig af det, der
under nærværende Stilstand har vist sig, have set, at det heller
ikke er saa rent dansk, som det har forestillet sig. Tanken om at
kunne indlemme det i Kongeriget, saaledes at det underkastes om
ikke ligefrem samme Love og Indretninger, saa dog de Love og
Ørsteds
Biografi