278
T I D E N E F T E R 1 8 4 8
Maade har indvævet sig i den Belæring, hans Skrifter meddeler,
at den saa at sige garanterer for hans Sætningers Sundhed og
Bund i Retslivets Tarv. Naar han i en Alder, da andre trækker sig
tilbage, gik i Gang med et forceret Arbejde som politisk Skri
bent og senere med en Ministergernings Bryderier, var det, fordi
de statsretlige Opgaver han arbejdede paa — Fællesforfatningen
og Tronfølgeordningen — som i en Sum rummede alle hans tid
ligere Opgaver og Arbejder, idet de angik selve Statens juridiske
Fundament. Som den Retsordenens Tjener han var, maatte han
da fortsætte sit Arbejde; han behøvede ikke Politiken for at
fylde sin Tid eller hævde en social Plads, han bragte snarere et
Offer ved at forlade sine litterære Sysler. Saaledes set kroner
hans Virksomhed i de første 5 Aar af Halvtredserne netop hans
Gerning som Jurist paa den smukkeste Maade, som Vidnesbyrd
om hans dybe Pligt- og Ansvarsbevidsthed og tillige om hans Er
faring og Virkelighedssans. Thi det var netop Virkeligheden, der
meldte sig i Halvtredserne, efter at Fyrrerne havde kulmineret i
en ultrademokratisk Grundlov fuld af Lovgivningsløfter og med
et uklart Forbehold om, at Ordningen af alt, hvad der vedkom
Slesvigs Stilling, skulde bero til efter Krigen. Det første Afsnit
af det nye konstitutionelle Liv havde været optaget af Forfatnings
sagen opfattet som rent indre kongerigsk Anliggende; her havde
Bondevenner og nationalliberale kunnet ordne alt efter eget Skøn.
Naar Monarkiets Forhold skulde ordnes, maatte Hensyn til frem
mede Magter og til Hertugdømmerne bestemme Forhandlingens
Muligheder.
Ørsted indtog endnu ikke nogen ledende Plads, da Omstændig
hederne begyndte at bevæge sig i den Retning, han i sit Skrift
havde angivet som den ønskelige. Den 4. Juni 1850 undertegne
des Londonprotokollen, der skulde indlede Magternes Godken
delse af en Ordning vedrørende Tronfølgen i hele Monarkiet,
og efter Oprørets Tilendebringelse begyndte de diplomatiske For
handlinger om en fællesstatlig Ordning, som Preussen og Østrig
gjorde til Vilkaar for at rømme Holsten og godkende Tronføl
gens Ordning. Premier- og Udenrigsminister C. A. Bluhme med
delte den 28. Januar 1852 den allerh. Kundgørelse, der angav
Programmet for den Helstatsordning, som — overensstemmende
med de afgivne folkeretlige Tilsagn — skulde indføres. I Somme