AndersSandøeØrsted

282

T I D E N E F T E R 1 8 4 8

og selv fra 10. Maj s. A. vikarierede for A. W. Scheel som Ju

stitsminister. Bevægelen gik gennem de følgende Bang’ske og An-

dræ’ske Ministerier henimod den konstitutionelle Helstatsordning

af 2. Oktober 1855, saa at det maatte sandes, at det Ørsted’ske

Ministerium havde været paa den rette Vej. Nogen høj Anerken

delse som ledende Politiker har Ørsted sikkert ikke ment at kunne

tilegne sig ved sine Oldingeaars Indsats, men den Besindighedens

Politik, som han nu ligesom fra Forfatningslivets første Begyn

delse havde været Talsmand for, kan dog ikke af Eftertiden an

klages for at have forspildt Muligheder for Land og Rige. Derfor

kan Eftertiden heller ikke lytte til de samtidige Anklager mod

ham for Absolutisme og Slesvig-Holstenisme.

Ørsteds øvrige Rigsdagsvirksomhed skal ikke nærmere belyses.

Han var Landstingets Aldersformand og var især i de første Sam

linger en hyppig og alsidig Taler; efter sin politiske Stilling var

han ofte i Opposition til de forskellige A. V. Moltke’ske Mini

sterier.

Vi gaar et Par Aar tilbage i Tiden for at omtale Begivenheder

af anden Art. Ørsted, hvis Mødepligt som ekstraordinær Assessor

i Højesteret var ophørt i 1842, fik under 4. Marts 1850 som den

ældste af 17 saadanne ældre Assessorer en almindelig Ordre til,

forsaavidt han ikke maatte være forhindret, at møde i Retten efter

Tilsigelse af Justitiarius. Han mistede paa denne Tid ved Døds

fald flere af de ham nærmest staaende. Retshistorikeren Professor

J. L. A. Kolderup-Rosenvinge døde 4. Aug. 1850 kun 58 Aar gi.,

og Ørsted, der satte ham overordentlig højt og fra hans Ungdom

havde haft ham i sin nærmeste Omgangskreds, holdt i Videnska

bernes Selskab en smuk Mindetale over ham, der udgaves sær

skilt. H. C. Ørsted plejede paa den yngre Broders Fødselsdag den

21. December at samle en Vennekreds hos sig; heri deltog Oehlen-

schlæger for sidste Gang i 1849,*) hans Død indtraf den 20.

Januar 1850, og Aaret efter den 9. Marts 1851 bortgik H. C. Ør

sted. Brødrenes nære indbyrdes Forhold havde holdt sig uforan

dret indtil da. Deres Samstemthed viste sig ogsaa paa det politi

ske Omraade, hvor begge var Helstatsmænd. Kort forinden, den

7. November 1850, havde H. C. Ørsted fejret 50 Aarsdagen for

sin Ansættelse i det medicinske Fakultet, og Broderens Brev3) til

ham ved denne Lejlighed skal her gengives: