Previous Page  309 / 345 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 309 / 345 Next Page
Page Background

T I D E N E F T E R 1 8 4 8

283

„Min inderlig elskede Broder!

Af alt det gode, som Forsynet har tildelt mig, er der intet som

gaar over det Forhold, hvori jeg ved den guddommelige Naade

er ligefra min Tilværelses Begyndelse kommet til dig, du elskede;

dette Forhold har fra Barndommen af og gennem vor tidlige Ung­

dom udøvet den mest velgørende Indflydelse paa min hele aande-

lige Udvikling og Sindsretning og denne er siden stedse bleven

fortsat ved det Samliv, som det næsten uafbrudt er blevet mig

forundt at leve med dig og nu i en lang Aarrække ogsaa med det

ædle Væsen, som du har valgt til dit Livs Ledsagerinde, og med

de velsignede Børn, der blandt det mere, som de har faaet i Arv

af deres Forældre, ogsaa har arvet disses Kærlighed til mig.

Denne eders fælles Kærlighed har beredt mig megen ren og ædel

Livsnydelse, hvorved I har virket til, at mine gamle Dage uagtet

de haarde Tilskikkelser, som jeg flere Gange har prøvet, ikke er

bleven mørke og glædeløse.

Alt dette staar i dette Øjeblik for min Sjæl og skønt jeg mang­

ler Ord til at udtrykke min Følelse, ved jeg, at du vil læse dem i

dit eget Hjerte. Gud give, at du og dine længe maa beholde det

glade Minde om denne Dag, der vil blive saa rig paa Udtryk af

den almindelige Erkendelse af et Liv, hvori det højeste og ædleste

paa saa mange Maader har udviklet sig og baaret saa skønne

Frugter.

Det medfølgende bedes modtaget som en Erindring om denne

Dag fra din af ful deste Hjerte hengivne Broder

Anders Sandøe Ørsted.“

Et Par Aar senere, i 1854, døde den nogle Aar ældre Biskop

Mynster, hvis Paavirkning ogsaa havde betydet meget for Ørsted, og

som endnu stærkere end denne følte sig knyttet til den gamle Tid.

I disse Aar bød der sig Lejlighed til at bringe Ørsted en lig­

nende Hyldest fra Retslivets og Videnskabens Mænd, som Brode­

ren paa sit Felt havde modtaget, og at gøre det paa en Maade,

der skabte et varigt Minde. Ørsteds 50 Aars Embedsjubilæum

henført til Dagen for hans Ansættelse som overtallig Hof- og Stads­

retsassessor den 29. Maj 1801 — blev valgt til Anledning, og det

varige Minde blev det i hans Navn oprettede Prismedaille-Legat.

Det hedder i Fundationen, der konfirmeredes den 17. December