AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8

289

senet af 8. Januar 1810. („Ved denne Lov blev den store Landbo

reform, for hvilken den under 15. Aug. 1786 udstedte Kommis

sariat-Befaling var Udgangspunktet, fuldbyrdet med samme

kække Bestemthed men og med samme Indsigt og omhyggelige

Afvejen af alle Forhold, som den begyndte“ ). Endvidere nævnes

bl. a. Skovfdg. 29. Sept. 1805, Fdg. om Haandværkslavene i

Kbhvn. af 21. Marts 1800 samt Lovgivning for Fattigvæsen og

Skolevæsen det lavere saavelsom det højere. Ørsted fremhæver

da ogsaa ud fra sin Erindring fra den Tids Blade og øvrige Skrif

ter, at man ikke i Pressen fandt liberalere Grundsætninger ud

talt end dem, der gik gennem Lovgivningen. „Det er fremfor alt

Landbolovene, hvortil man plejer at henvise, naar man i den

senere Tid paastaar, at der med Fdg. 27. Sept. 1799 kom en til

bageskridende Aand ind i Lovgivningen eller at i det mindste

den fremskridende blev kvalt. Men man vil ikke enten fra hin

Tid eller ogsaa fra den, der gik forud for samme, finde nogen

Bevægelse om at gaa videre til Bondestandens Bedste end Lovgiv-

ningen gjorde. Hvad navnlig den ovenmeldte kort efter Trykke-

frihedsfdg.n udkomne Anordn, om Hoveriet angaar, da hørte jeg

ofte Beklagelser over den store Hindring, som det nøje bestemte

Hoveri skulde lægge i Vejen for Hovedgaardsjordernes planmæs

sige Drift, og man gottede sig over den Vittighed af en jysk

Jorddrot at sætte Fdg.n paa Melodien efter den bekendte Aften

salme „Nu hviler Mark og Enge“. Ogsaa er det bekendt, at denne

Anordn, indeholdt en betydelig medvirkende Bevæggrund til, at

mange jyske Godsejere i de første Aar af dette Sekulum bortsolgte

deres Bøndergods. Derimod mærkede jeg ikke til nogen Klage

over, at Lovgivningen ikke havde gjort nok for at befri Bonden

for Hoveribyrden.“

Slutningen af dette Bind optages af udførligere Udviklinger

om en Del af ovennævnte Reformer saaledes om de mulige

Former for Tiendeafløsning og om den ved Fdg. 1. Okt. 1802

indførte Beskatning af det privilegerede Hartkorn og Tienderne.

Om Lavsvæsenet hævder han, at den offentlige Mening til Dato

ikke er kommen videre end Lovgiveren var, da han udgav den

over 50 Aar gamle Fdg. af 21. Marts 1800, der derfor med Føje

kan opstilles som et talende Vidnesbyrd om den Visdom og libe

rale Aand, som til den Tid herskede i vor Lovgivning.

Ørsteds Biografi