318 / 345
292
T I D E N E F T E R 1 8 4 8
Katolicisme mindende Bestræbelse efter at vinde Magt over Sam
vittighederne. Han polemiserer her ogsaa mod Grundlovens kirke
retlige Grundbestemmelser og udstrækker dette til dens Regler om
Undervisningen.
Sluttelig omtales Fdg. 3. Juni 1809 om Kalds- og Birkerettig
heder, der gik ud paa fremtidig at nægte Meddelelse af saadanne
Rettigheder men iøvrigt at bevare dem og nærmere normere Ud
øvelsen. Den varsomme Gennemførelse af Reformen foranlediger
ham til Betragtninger over Enevældens for Absolutisme frie Kon
servatisme.
Værkets anden Del er omfangsrig: 500 Sider, hvortil der —
karakteristisk for Ørsteds Trang til ved Gentagelse at uddybe sit
Æmne — kommer en Fortale paa hele 94 Sider. Fortalen udvik
ler, hvorledes han efter sin Plan ogsaa maa omtale de Foranstalt
ninger i Tidsrummet omkring Trykkefrihedsfdg.n, der „udgør et
Skyggeparti i Lovgivningen og Statsstyrelsen“ . Tagende Udgangs
punkt i PI. 13. Nov. 1799 om Depositokassen nødes han imidler
tid til at gaa længere tilbage og til i det hele at granske Rege
ringsforholdene efter Kronprins Frederiks Tiltrædelse. Herom be
mærker han iøvrigt: „Den Vej, som jeg i saa Henseende er gaaet,
vil uden Tvivl forekomme de fleste for møjsommelig; men for
mig har det været en stor Tilfredsstillelse derved at være blevet
end mere befæstet i den Erkendelse, jeg fra min tidlige Ungdom
har næret om hine Mænds ædle og dybe Statsvisdom og om den
Velsignelse, den bragte over Danmark.“
Men derpaa, erkender han, havde Læseren Grund til at undre
sig over, at han ikke paany optog Traaden fra 1. Bd, og som først
paatænkt leverede yderligere Belysninger af flere videnskabelige
Æmner, hvormed han som Skribent havde befattet sig, men i Ste
det er gaaet over til at behandle Spørgsmaalet om Forholdet mel
lem Statens forskellige Dele. Men dette kræves af disse Spørgsmaals
Vigtighed: „Saalænge Fædrenelandets Sag skulde udkæmpes ved
Vaabenmagt, vilde det have været uforsvarligt eller i det mindste
højst betænkeligt, om jeg vilde have rejst mig mod det, jeg fandt
overdrevent og ensidigt i de Forestillinger, der ved den Styrke og
Endrægtighed, hvormed de beherskede alle Sind, gav Danmarks
Sønner en vidunderlig Kraft til Vaabendaad. Uagtet de Tvivl, som
jeg nærede om, hvorhen denne Retning omsider kunde føre, iagt