316 / 345
290
T I D E N E F T E R 1 8 4 8
„Ligesom det ikke var meget,“ fortsætter han, „som Pressen i
Trykkefrihedsperioden fra 3. Dec. 1790 til 1799 udrettede til at
forberede de hidtil omhandlede gavnlige Reformer, der foregik
i de nærmest paafølgende Aar, saaledes gælder dette og med
Hensyn til den nye Ordning af Fattig- og Skolevæsenet, som
skyldtes denne Tid. Vistnok havde almindelige Ønsker udtalt sig
ligesaa i som udenfor Pressen om Foranstaltninger, hvorved de
fattiges Nød blev afhjulpen og — hvad der vel endnu laa Folk
mest paa Hjerte — Almenheden kunde befries fra Tiggeriets
Plage. Men dette var og saa godt som alt; med saadanne i de
virkelige Forhold indtrængende Undersøgelser, der kunde vise
Regeringen Vejen til den hensigtsmæssige Ordning af de herhen-
hørende Forhold, gav den sig lidet af.“ Hvad Fattigvæsenets Ord
ning af 1803 angaar, var der længe Betænkelighed overfor de
tvungne Fattigbidrag. Og paa lignende Maade førtes der mange
Klager over Byrden ved Skolereglementet for Østifterne af 1806,
der udvidedes til Riget udenfor Kbhvn. ved Anordn. 29. Juli
1814. Senere fremkom, særlig fra Direktionen for Kbhvn.s Skole
væsen, Modstræben mod Indførelsen af den indbyrdes Undervis
ningsform, som Kongen yndede men — hvad Ørsted fremhæver
— uden at være saa stor Absolutist, som de særlige Forkæmpere
for denne Retning (navnlig H. P. Mønster) ønskede.
Herfra glider Forf. over til Omtale af et i Rigsdagen fremsat
Forslag om Konfirmationsfrihed m. v. Egentlig Tvang foreligger
nu ikke paa dette Omraade: Kun kan Konfirmationen muligvis
være gjort til Betingelse for Nydelse af visse Rettigheder. Men
Ørsted finder Forslaget uheldigt og upaakrævet: „En Lovgivning
vilde vistnok gøre meget ilde, hvis den lagde an paa at udtænke
alle mulige Tilfælde, selv de usandsynligste og sjældneste for at
beherske dem ved almindelige Regler; men især vilde det være
farligt, at man paa det aandelige Omraade, hvorom her er Tale,
vilde gaa for vidt i at udfinde og løse Knuder. Efter alt det an
førte vilde den individuelle Frihed vist intet vinde ved den fore-
slaaede nye Lov, hvilken derimod, saafremt den virkelig kunde
komme til Magt, vilde faa den mest fordærvelige Indflydelse paa
Folkets sædelige og religiøse Tilstand.“ Til den Indvending, at
Konfirmationsløftets Afgivelse af alle, der er født i Folkekirkens
Skød, fører til, at Menigheden kommer til at indeslutte mange