294
T I D E N E F T E R 1 8 4 8
Beslutning, som man hverken fra den ene eller den anden
Side kan modsætte sig, er en fælles Regering bleven en Umulig
hed.“
Ørsted drøfter yderligere Stillingen overfor Slesvig, efterat Fdg.
af 28. Januar 1852 er givet, og fordyber sig i aktuelle politiske
Overvejelser om den fremtidige konstitutionelle Helstatsordning,
navnlig — som tidligere omtalt — Betydningen af Junigrundlovens
Forbehold om Slesvigs Stilling; han fremhæver, at han har fundet
det nødvendigt at gaa enhver Indvending eller Tvivlsgrund, som
kunde forudses, imøde: „Om det vil lykkes mig at fremtvinge en
virkelig Prøvelse af Meninger, der hyldes af de fleste, fordi de
antager, at de forlængst er prøvede af de kyndige og upartiske,
finder jeg meget tvivlsomt, men for Øjemedets Vigtigheds Skyld
har jeg dog endnu villet gøre et Forsøg. Saafremt man i Lighed
med den Adfærd, man har brugt i Anledning af mit Skrift af 1850,
uden videre vil overse ogsaa dette Skrift eller kort og godt affærdige
det ved at antyde, hvorledes dets Indhold strider mod, hvad saa
mange brave Mænd har lært, saa er det dog muligt, at der vil
komme en Tid, hvori man vil indlade sig paa en Revision af de
Meninger, der nu har gjort sig gældende, og da turde det være, at
mine Undersøgelser blev tagne frem“ . . . Denne Ørsteds stadige
Appel til den historiske Upartiskhed og Villigheden til rolig Drøf
telse fandt ikke Sangbund. De, der muligvis kunde have taget en
saadan Forhandling op, var indstillet paa Handling. Man ilede
frem til Styrkeprøven i Tronfølgesagen, i Fællesforfatningssagen
og i Rigsretsaktionen, men i disse Prøver kom man til at ligge
under.
Fortalen er dateret 29. Maj 1852, Aarsdagen efter Ørsteds Fest
dag, og Mindet om denne ligger maaske bagved, naar han som en
af Grundene til Bindets Forsinkelse nævner „Tanken paa den Mod
sætning, hvori jeg med Hensyn til de Æmner, der udgør den større
Del af dette Arbejde, er kommet og ved dette Skrift maaske end
yderligere vil komme til mange Medborgere, hvis Velvilje jeg gerne
vil bevare; thi dette uhyggelige Forhold har gjort, at jeg ikke har
kunnet udføre nærværende Arbejde med den Lyst, som fulgte mig
under mine tidligere videnskabelige Arbejder. Stundom, naar Ud
sigten til at udrette noget, havde formørket sig, har jeg endog vak-
let i mit Forsæt.“ Anden Aarsag til Forsinkelse laa i langvarig




