319 / 345
T I D E N E F T E R 1 8 4 8
293
tog jeg derfor til den Tid en dyb Tavshed; mindst kunde de per
sonlige Mishandlinger, hvormed jeg blev overvældet, bringe mig
til at bryde denne Tavshed. Da ikke blot Vaabnene var kommen
til Hvile, men og al rimelig Udsigt var forsvunden til, at de paany
vilde blive sat i Bevægelse, traadte jeg vel frem for at bekæmpe
de Meninger, der kun vil tjene til at forhindre den Ordning af
Forholdene, hvortil vor Tapperhed og Samdrægtighed havde banet
Vejen, men jeg tilbageholdt alt, hvad der paa fj ærneste Maade
kunde tænkes at kunne gøre Afbræk i det, der under de langsomt
fremskridende Underhandlinger maatte være at udrette til Dan
marks Bedste. Nu, da man ogsaa ad denne Vej foreløbig har op-
naaet alt, hvad der nogenlunde lod sig vente, vil Fædrelandets
Skæbne fornemmelig bero paa, at de, der som Folkets udvalgte faar
Indflydelse paa den endelige Afgørelse, ikke lader sig forlede til
saadanne overspændte med Sagens retlige og politiske Stilling
uoverensstemmende Fordringer, at Regeringen derved lammes i sine
Bestræbelser for en taalelig Ordning af de forstyrrede Forhold.
Jeg har derfor nu færre Betænkeligheder og stærkere Opfordring til
atter at opløfte min Stemme i denne Sag, end jeg havde i 1850.“
Af de anførte Grunde har Ørsted i dette Bind beskæftiget sig
med Wegeners Kritik af den slesvig-holstenske Provinsialregerings
Indretning i 1834, og han skitserer sin Behandling af dette og der
med beslægtede Æmner. Han bemærker: „Det vilde være en Mis-
forstaaelse, om man af det, jeg har sagt til Retfærdiggørelse for
den i 1834 oprettede Provinsialregering for Hertugdømmerne, vilde
slutte, at jeg og nu matte tage Ordet for dens Fornyelse. Den for
rige Retstilstand blev ganske forandret derved, at Hertugdømmet
greb til Vaaben mod deres Landsherre for at gennemføre uberet
tigede Fordringer, og at de — hvad der vel endnu mere har for
dærvet alt for dem — til Tider, da Revolutionsrusen burde have
været udsovet, med Haardnakkethed er vedblevne at fortsætte den
forbryderske Vej, de havde indslaaet, uagtet Lejlighed var given
til en taalelig Udjævning. Herved har de forskertset den Berettigelse,
som endnu af vor nuværende Konge kort førend Opstandens Ud
brud var bleven anerkendt. Og det er nu blevet en af Kongen i
Forbindelse med Europas vigtigste Magter vedtagen Beslutning, at
hvert af disse Hertugdømmer skal have sin særskilte Lovgivnings-
myndighed og sin særskilte højere Regering; men med denne