311 / 345
T I D E N E F T E R 1 8 4 8
285
ført i Legemsstørrelse og udstillet i 1838. Senere i 1842 søgte 10
Mænd, hvoriblandt Høyen, ad privat Vej at rejse Midler til en
Udførelse i Marmor (i Trykkefriheds-Selskabets Folkekalender
for 1842 blev en Afbildning optaget) ; men Stemningen var jo nu
slaaet om, og der opnaaedes ingen Tilslutning (Orla Lehmann
formede et skarpt A fslag). Paa det nu omtalte Tidspunkt stod
Gibsmodellen i Bissens Atelier. Da Ørsted den 20. Oktober 1854
i Forbindelse med Folketingets Opløsning udsendte Aabent Brev
til Vælgerne, kom Kunstneren i et saadant Oprør, at han vilde slaa
Modellen ned; en Elev fik ham dog til at nøjes med at sætte den
til Side. Paa Jubilæumsdagen modtog Ørsted i sit Hjem Hilsener
fra Kongen, Enkedronning Marie og Arveprinsen samt af Deputa
tioner fra Videnskabernes Selskab, Højesteret, Kriminalretten,
Magistraten og det juridiske Fakultet5). Da Jubilæet fejredes, laa
Ministerstillingen endnu langt ude i Fremtiden og slet ikke som
en Sandsynlighed. Ørsteds Politiseren syntes at skulle indskrænke
sig til en Landstingsmands Virksomhed, og han havde med en
frodig Energi, der mindede om hans unge Dage, taget fat dels
paa de foran gennemgaaede politiske Skrifter dels paa sine Erin
dringer — om man kan bruge denne Benævnelse. Thi „Af mit
Livs og min Tids Historie“, hvis 1. Bd. (403 Sider), der er af
sluttet den 29. December 1850, udkom i 1851 og andet Bind Aaret
efter med Fortale af 29. Maj 1852, er snarere en Blanding af
Erindringer, Tidshistorie og juridisk-politiske Ræsonnementer.
Den valgte Titel dækker godt over Indholdet, og den lagte Plan
er ejheller brudt under Udarbejdelsen, idet Opgaven straks stilles
saaledes: med Udgangspunkt fra Forfatterens egen Virksomhed
at skildre Litteraturens og Samfundets Tilstande i de sidste 50
Aar. Saa langt et Tidsrum spændte Ørsteds Manddomsgerning
over allerede da. Dog fordyber han sig ogsaa en Del i de histo
riske Forudsætninger for Tidsrummet.
Retshistoriker var Ørsted som bekendt ikke, skønt han med In
teresse fulgte de yngres — Kolderup-Rosenvinges og J. E. Lar
sens — Arbejde paa dette Felt. Men Blik for Livets historiske
Side havde han i høj Grad og det ikke blot nu, da saa meget af
hans eget Liv var blevet Historie, og han blot behøvede at spørge
sin usvækkede Hukommelse for at kunne genopfriske højst for
skellige Samfundstilstande. Som Eksempel fra hans tidligere