313 / 345
T I D E N E F T E R 1 8 4 8
287
Grundanskuelser om Rets- og Statsvæsenet er udtrykt. Saaledes
Afhandlingen om Regeringens Ret til at ophæve og forandre pri
vate Stiftelser, om Forholdet mellem Religion og Stat, om juri
disk Visheds Væsen og Natur og om den rette Retsfilosofi.
Der fortsættes nu med Skildring af Forf.s Indtræden i Hof- og
Stadsretten, med Omtale af nogle civilprocessuelle Æmner, som
han særlig dyrkede, endvidere med Omtale af Æmner fra krimi
nel Retspleje og om den strafferetlige Tendens sammenlignet med
Nutidens. Her kommer han ogsaa ind paa Sindssygdoms Betydning
for Tilregneligheden og gentager sine fra Howitz-Striden kendte
Betænkeligheder ved at tage Hensyn til den aandelige Svækkelse,
der ikke angriber Forstandsevnen men kun Følelseslivet. Dog til
føjer han nu: „Det kan imidlertid ikke undgaas, at der paa dette
uudgrundelige Gebet idelig vil blive Usikkerhed og Meningsulig
hed, og det er naturligt, at menneskekærlige Læger og Dommere
er ængstelige ved at udtale en Mening, der vilde føre den ankla
gede paa Skafottet, saalænge der dog er nogen Uklarhed tilbage.
Man kan næppe vente, at en ubøjelig Retsrigorisme vil blive i
Stand til at beherske en Retning, der har en saa ædel Rod; men
Loven maa hellere lempe sig noget efter den. Det vilde efter mine
Tanker være det rette, at en Lov bemyndigede Domstolene til at
formilde den Dødsstraf, der ellers maatte være fastsat for den
begaaede Forbrydelse, til Frihedsstraf, naar Omstændighederne
gav Grund til at antage, at Gerningsmanden skønt ikke uden Be
vidsthed om den foretagne Handlings Strafværdighed dog ikke
havde været i en saadan Besiddelse af Fornuftens frie Brug, at
han ved dens Kraft var i Stand til at beherske de Tilbøjeligheder,
der havde ledet ham til Forbrydelsen. Jeg har som Medlem af
Kancelliet for mange Aar siden bragt en Bestemmelse af dette
Indhold i Forslag, men Kollegiet fandt overvejende Betænkelighed
ved at gaa ind derpaa.“ Paany optages Traaden ved Trykkefri
hedsfdg., idet Forf. omtaler de Sager, hvori han som Dommer
deltog (det er ikke forbavsende, at der i hans Gengivelse paa Hu
kommelsen af Enkeltheder fra Voteringen nu halvthundrede Aar
efter fremkommer en enkelt Unøjagtighed), og han fremhæver
Domstolenes daværende Strænghed i deres Retsanvendelse.
I Perioden 1790—99 havde Pressens Virksomhed ikke stor
Værdi i Retning af at bringe Oplysning. Den bevægede sig i Lov