312 / 345
286
T I D E N E F T E R 1 8 4 8
Skrifter skal gengives en Udtalelse fra 1820, der har Hensyn til
Feuerbachs System 6) : „Det er en sædvanlig og især nuomstunder
jævnligen mødende Begivenhed, at de videnskabelige Forestil lings-
maader, som en Tidlang har været de herskende, i den umiddel
bar derpaa følgende Periode bliver uretfærdigen miskendte. I det
Øjeblik, man begynder ret levende at føle det ufuldstændige og
ensidige, hvorfor de Begreber, der i en vis Tid har fortrængt de
forhen herskende, ikke letteligen er ganske fri, bliver man gerne
fjendsk paa de Begreber, hvis Aag man saaledes vil afkaste, i sin
Iver til at skrive alle Vildfarelser i Videnskaben og de menne
skelige Bestræbelser, som er ledte ved Videnskaben, paa den sidst
herskende Teoris Regning. I denne Kamp mod de nyeste Bestræ
belser lader det, som om alt havde været i en ønskelig Forfat
ning, indtil disse begyndte at drive deres Spil, og man fejler nu
gerne nok saa meget ved at miskende det virkelige Fremskridt,
der var gjort ved hine Bestræbelser, som man før fejlede ved at
tro, at Videnskaben ved dem var bragt til sit endelige Maal.“
Bogens blandede Indhold i Forbindelse med Manglen af Kapi
teloverskrifter — en Indholdsfortegnelse fremkom først i 3. Bd.
— gør Brugen besværlig. Men Værket er saa værdifuldt og karak
teristisk for sin Forfatter, at der her maa gives en nærmere Over
sigt derover, hvortil ogsaa dets nuværende Sjældenhed indeholder
en Opfordring.
Det første Bind er det, der indeholder mest af Selvbiografi.
Der berettes paa ca. 40 Sider om Forf.s Ungdomsudvikling, men
efter at Fremstillingen er naaet til at omtale Skriftet om Trykke
frihedsforordningen, glider den over dels til de historiske Om
stændigheder, der knytter sig til denne Fdg.s Fremkomst, dels til
juridiske Betragtninger over den. Et kort Afsnit redegør for
Forf.s da vundne Begreb om Retsordenens Grundlag i den sæde
lige Tilstand og om Dommervirksomhedens Frihed, hvorpaa der
vendes tilbage til den Rolle, Trykkefrihedsfdg. spillede for den
følgende Tids Udvikling.
„Den overordentlige Spænding, som denne Fdg. havde opvakt,“
skriver Ørsted, „lagde sig besynderligt snart“. Han fortsætter med
Omtale af Fdg.s Regler om Aflevering af Skrifter til Politi
mesteren, hvoraf der i en Periode udviklede sig en Art Censur.
Derpaa dvæler han ved enkelte af sine Arbejder, hvori hans