306 / 345
280
T I D E N E F T E R 1 8 4 8
ser i Piecerne „Det kgl. Budskab om Arvefølgen“ (1852) og
„Yderligere Bemærkninger“ om Do (1853). Naar han toges ind i
Ministeriet, var det formentlig, fordi dettes tilbageblivende Med
lemmer sympatiserede med de Anskuelser om Fremgangsmaaden
ved Gennemførelsen af en Fællesforfatning, som han offentlig
havde fremsat. Hvad Tronfølgesagen angaar, kom den efter Om
valgene i Havn ved Loven af 31. Juli 1853. Hærenheden var alle
rede tidligere gennemført administrativt, og Toldenheden, der ved
Patenter af 5. Maj 1853 var gennemført under Forbehold af Rigs
dagens Samtykke, opnaaede uden større Vanskelighed denne God
kendelse. Sine nysnævnte Anskuelser havde Ørsted udviklet i For
talen til sine Erindringers andet Bind, dateret 29. Maj 1852 pag.
XLI ff. Det af Kongen ved Grundlovens Udstedelse tagne Forbe
hold om Ordningen af Slesvigs Stilling forstaar han her saaledes,
at Kongens Regering alene har Magten til at bestemme Slesvigs
Stilling og tillige til at træffe de Forandringer i Kongerigets
Grundlov, som med Nødvendighed flyder af Forfatningsfællesska
bet med Slesvig; dog forudsætter han, at Rigsdagen kommer til
at ytre sin Mening derom. Da Forfatningssagen hen paa Somme
ren toges op, skete det overensstemmende hermed i et Forslag til
Grundlov for Danmarks særlige Anliggender, der skulde træde i
Kraft og afløse Grl. 5. Juni 1849, naar „Kongen har givet Forfat
ningslov for det danske Monarkis Fællesanliggender“. Hertil
kunde Rigsdagens Samtykke ikke opnaas, og under 26. Juli 1854
udgaves en Forordning om Fællesforfatningen, hvorved der ind
førtes et i Lovgivningsanliggender raadgivende Rigsraad med
Skattebevillingsret. En vigtig Genstand for Regeringens Bestræ
belser var iøvrigt Neutralitetens Iagttagelse under Krimkrigen.
Ved Rigsdagens Sammentræden den 2. Oktober 1854 drøftede den
en Rigsretsanklage mod Ministeriet og en Mistillidsadresse; en
saadan havde allerede i Foraaret været forelagt Kongen. Den 21.
s. M. opløstes saa Folketinget, og den 18. December skulde det
paany samles. I et Statsraad den 3. Decb. viste der sig derpaa saa-
danne Uoverensstemmelser med Kongen, at Ministeriet paa Ørsteds
Initiativ indgav Begæring om sin Demission, der fuldbyrdedes den
12. s. M. Ørsted var atter givet tilbage til Privatlivet.
Til dette korte Rids af Begivenhederne i Ørsteds Ministertid
skal endnu kun føjes enkelte supplerende Bemærkninger. Bøl