![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0305.jpg)
T I D E N E F T E R 1 8 4 8
279
ren skred Regeringen til at gennemføre Hærenhed, Toldenhed og
fælles Arvefølge, hvilke Foranstaltninger skulde bane Vejen for
Fællesforfatningen. Af disse Sager udgik Forslaget om Tron
følgeloven i Oktober til Behandling i en forenet Rigsdag, inden
for hvilken Kampen blev haard om den Majoritet paa 3/4, der
udkrævedes for at tilvejebringe Samtykke til det Rigsdagen fore
lagte kgl. Budskab. Dette gik overensstemmende med Warschau-
Protokollen af 5. Juni 1851 og London-Traktaten af 8. Maj 1852
ud paa ved Lov at ophæve den ved Kongelovens Art. 27—40
hjemlede Arvefølge, der efter Mandsstammens Uddøen lod Kro
nen gaa over til kvindelige Linier og i Mangel af Mænd til Kvin
der. Ruslands Afkald paa Ret til Dele af Holsten gjaldt nemlig
kun overfor Prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-GlUcks-
borg og hans mandlige Descendens i Ægteskabet med Prinsesse
Louise, saaledes at efter dette Dynastis Uddøen en Deling af
Monarkiet kunde indtræde mellem den russiske Linie og Konge
lovens kognatiske Linier. Denne Eventualitet skulde Loven altsaa
udelukke ved at begrænse al Arvefølge til nævnte Dynasti. Ønske
ligheden af at holde nævnte Mulighed aaben betonedes imidlertid
med megen Energi af en Opposition, hvis Anstifter var Gehejme-
arkivar Wegener i Samarbejde med Professor I. E. Larsen. Begge
havde været benyttet af Regeringen ved Sagens Forberedelse, og
deres Tanke var, at Bevarelsen af Kongelovens Regler vilde inde
holde en Garanti for, at Kongelovens Omraade — Nørrejylland,
Øerne og Slesvig — forblev samlet, og sikre, at Adkomsten til
Holsten ikke under Tronledighed i Danmark skulde komme til at
betyde Adkomst til hele Riget. Det var altsaa Ejderpolitiken, der
her søgte sig et Støttepunkt; men at Rigsdagen ved sin Mod
stræben vilde paadrage Staten Følgerne af et Brud paa folkeret
lige Aftaler, var ikke tvivlsomt. Ørsted havde stillet Forslag om
det Kgl. Budskabs uforandrede Tiltrædelse. Ved Afstemningen
den 18. April 1853 opnaaedes ikke fornødent Flertal. Dagen efter
opløstes Rigsdagen, og den 21. April tilkaldte Kongen Ørsted til
Overtagelse af Indenrigsministeriet og Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet i Stedet for P. G. Bang og C. F. Simony,
hvorhos han i Stedet for C. A. Bluhme blev Premierminister.
Fornyet Valg til Landstinget søgte han ikke.
Ørsted havde, foruden paa Rigsdagen, forfægtet sine Anskuel-