AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8

2 6 1

revolution saa ganske havde forandret Anskuelserne. I det første

Hæfte foretages en Gennemgang af Reglerne om Folkerepræsenta-

tionens Dannelse, idet han af opportune Grunde gaar ud fra det

foreslaaede Tokammersystem, hvis Benævnelser Folketing og Lands

ting han iøvrigt ikke syntes om. For Folketingets Vedkommende

tænker han sig en Valgretscensus af 2 Skp. Hartkorn og i Køb

stæderne Ejendom til Assuranceværdi 300 Rbd., i København en vis

Husleje eller Anpart af Bygningsafgiften. Valgene skulde være mid

delbare, hvorved Kravene til Vælgernes Udvikling formentes at

kunne være ringere end ved umiddelbare Valg, og Repræsentanten

burde være hjemmehørende i Kredsen. Antallet skulde højst være

100, hvoraf

1/3

fra Købstæderne (med København). Landstinget,

hvis Medlemstal skulde være c. Halvdelen heraf, tænker han sig

valgt umiddelbart af de formuende Vælgere — Ejere af mindst

16 Tdr. Hartkorn, i Købstæderne af Bygningsværdi 16000 Rbd. og

i København af 25000 Rbd. samt Ejere af sikre Kapitaler af sidst

nævnte Størrelse — hvorhos han vilde have valgt 4 Medlemmer af

Gejstligheden og 2 af samtlige Professorer. Endelig skulde der væl

ges 4, der havde udmærket sig som grundige teoretiske og praktiske

retslærde eller særdeles dygtige og erfarne i Statsadministrationen,

og Valget af disse vilde han have overladt til Højesteret, hvis egne

Medlemmer dog af Hensyn til deres Virksomhed i Rigsretten maatte

være afskaarne fra at modtage dette Valg. Det forekommer ham

iøvrigt tvivlsomt, om ikke dette Hensyn maa føre til overhovedet

at udelukke denne Domstols Medlemmer fra Sæde i Rigsdagen.

Hos et saaledes sammensat Landsting — hvis Medlemmer ikke skul

de være stedbundne og ikke formuende — ventede han for Fler-

tallets Vedkommende et mere frit og upartisk Standpunkt og haa-

bede, at det i det lange Løb vilde kunne enes med Folketinget.

Forfatteren gaar derefter over til en Gennemgang af Udkastet

forfra: Til de fleste af §§’ne har han sine kritiske Bemærkninger,

som det dog bliver for vidtløftigt her at gaa ind paa. En Sammen

ligning mellem Udkastet og den endelige Grundlov viser, at Betragt

ninger som de fremførte i hvert Fald paa en Del underordnede

Punkter har gjort sig virksomt gældende. Af Enkeltheder kan næv

nes hans Betænkelighed ved at give Kongen en fri Ret til at af

skedige Embedsmænd i Stedet for at lade dette være et Domstols-

spørgsmaal; dog anerkendes Friheden til at undlade at benytte