279 / 345
T I D E N T I L 1 8 4 8
255
hævdet, at Holsten ved i 1815 at gaa ind i det tyske Forbund
var blevet udskilt af den danske Stat. Han angriber, at Bladet
med Tilfredshed synes at regne med en Adskillelse fra Holsten
som Følge af en Forskel i dette Hertugdømmes og det øvrige Mo
narkis Arvefølge, idet dette vilde betyde en Lamhed og Svæk
kelse for den øvrige Stat. Han afviser Tanken om en skandinavisk
Føderation. Han hævder, at Slesvig trods Genforeningen i 1720
er en særlig Del af Danmark med særlig Lovgivning, Administra
tion, Retspleje, Mønt og Toldgrænse. Paa disse Omraader havde
det Fællesskab med Holsten, og hvad mere var, det saa selv heri
Vilkaaret for sin Velstand og Fremvækst. Det var derfor ugørligt
i disse Henseender at knytte Slesvig nærmere til Danmark og sam
tidig at skille det fra Holsten, hvorimod det var ønskeligt, at begge
Hertugdømmer kunde nærmes til Danmark, at Toldgrænsen kunde
hæves og det danske Sprog hævdes, hvor det var vedligeholdt som
Kirke- og Skolesprog og nu ogsaa skulde være Forretnings
sprog711). Men alt dette lod sig bedre sætte igennem, naar Frygt
for Undertrykkelse eller for Adskillelse afløstes af indbyrdes Ag
telse, Kærlighed og Tillid. Han imødegik trolig Bladets Forsøg
paa at ræsonnere sig bort fra den haarde Virkelighed.
Sine skarpeste Modstandere i Pressen havde han i Bladene Fæ
drelandet og Københavnsposten. Tonen var her affejende, man øn
skede ham fra den Side helst betragtet som en Fortidslevning.
Nu i Begyndelsen af Fyrrerne kølnedes hans personlige Forbin
delse med mange politiske Venner som H. N. Clausen og Schouw.
Opinionen stillede ham ikke længere paa den centrale Plads som
i Begyndelsen af Stændertiden, man saa ham nu kun som „Kon
gens Mand“ og mente sig berettiget til at anse sig for skuffet og
svigtet af ham.
Det var dog ikke Ørsteds Skyld, at der ikke kom noget ud af
de i 1844 gjorte Tilløb til en Forbedring af Trykkefrihedslov
givningen navnlig saaledes, at Forbudet mod i Bladene at meddele
politiske Efterretninger kunde bortfalde, jfr. L. Koch S. 166 ff.
Forslaget naaede kun at blive behandlet i Roskilde, men var dog
blevet forelagt i Viborg. Ørsted var blandt dem, der raadede til
paa dette Grundlag at give Loven, men Stemanns Modstand og
andres Betænkelighed førte til, at den først i næste Samling i 1846
skulde behandles i Viborg. Inden Kancelliet derpaa havde faaet