275 / 345
T I D E N T I L 1 8 4 8
251
Henseende kunde f. Eks. henvises til de forskellige Kommunallove
eller til de under 8. Juli 1840 udkomne Fdg.r om Oppebørsels- og
Regnskabsvæsenet, Frugterne af en allerede i 1824 nedsat Kom
mission, hvoraf han var Medlem. Men en Begrænsning er nødven
dig, da det ikke er Opgaven at meddele alt om Ørsted og endnu
mindre at vurdere hans Gerning i alle Relationer.
Samarbejdet med Stænderne havde ikke lettet de rent praktiske
Arbejdsmetoder i Kancelliet. Om de i Fyrrerne verserende Trykke
frihedssager udtaler L. Koch S. 173: „De Aktstykker, der her er
benyttede, er et paafaldende Eksempel paa, i hvilken Grad Sager
nes Behandling paa den Tid svulmede op til en utrolig Vidtløftig
hed. En Betænkning fra Stænderne eller en Forestilling fra Kancel
liet er en tyk Bog, og prøver man saa paa at hjælpe sig ved at
nøjes med de Uddrag, der til forskelligt Brug gjordes af dem, er
disse Hæfter paa mange Ark. Nogen Skyld heri har Stænderinsti
tutionen; de talrige og gentagne Behandlinger af Sagerne i forskel
lige Forsamlinger skulde ikke hjælpe til, at det i Forvejen tunge
Statsmaskineri kom til at gaa lettere. Men det vil heller ikke kunne
nægtes, at den Samvittighedsfuldhed, hvormed Sagerne behandle
des i Kancelliet, var udartet til en Vidtløftighed, hvori Klarheden
og Anskueligheden drukner. Dette gælder ikke mindst de af Ørsted
affattede Aktstykker; man faar ofte det Indtryk, at de vilde have
være dobbelt saa overbevisende, hvis de kun havde været halvt saa
lange“. I Betragtning af Utydeligheden af Ørsteds fine Hurtigskrift
er det dog maaske heldigt, at ikke ethvert Ord deraf behøver at for-
staas. Ørsted roste sig af sit skarpe og hurtige Øje ved Læsning, og
han arbejdede og skrev sikkert ogsaa hurtigt, men Metoden med
den skriftlige Votering indenfor et Kollegium af 4— 5 Deputerede
og en Præsident, hvis samlede Forestilling forelagdes Kongen,
maatte føre til Langsomhed og Omstændelighed. Det modsatte Sy
stem, nemlig det ministerielle, der for Kancelliets Vedkommende
vilde betyde, at de Deputerede kun passede hver sit Departement og
hver for sig refererede dettes Sager til Præsidenten, der alene
skulde udtale sig overfor Kongen, meldte sig i disse Aar med stærke
Henstillinger om at forlade Kollegialsystemet. Det viste sig, at
Ørsted var stemt for at blive ved dette.
I Viborg Stænderne fremsatte Oberst Brock i 1838 Forslag til
Andragende om, at der i Stedet for den kollegiale Regeringsform