273 / 345
T I D E N T I L 1 8 4 8
249
Grundlæggende Regler om Betingelserne for Erhvervelse af For
sørgelsesret i en vis Kommune og om det mellemkommunale For
hold blev givet i Fdg. 24. Januar 1844 (Ny K. T. S. 121 fif.), der
motiveredes ved Udgivelsen af lignende Bestemmelser for Hertug
dømmerne.
Efterat en Højesteretsdom af 12. Nov. 1839 havde tilladt Vin
dikation af en kgl. Obligation fra den indtegnede Besidder paa det
Grundlag, at en paategnet Transport var falsk, overvejedes For
anstaltninger til Omsætningens Betryggelse, og disse førte ved
Anordn. 21. Juni 1844 (Ny K. T. S. 665) til en Regel om, at
Besidderens Notering af Obligationen lod en Frist løbe, inden hvil
ken den ældre Besidder, der vilde anfægte, maatte gøre Anmeldelse
til Statsgældsdirektionen og forfølge sin Ret.
Det Industriforeningen i København givne Tilsagn om Koncession
paa Anlæg af en Jernbane imellem København og Roskilde nød
vendiggjorde Regler for Grundafstaaelsen, og med Fdg. 5. Marts
1845 (Ny K. T. S. 274) blev der givet saadanne for alle Jernbane
anlæg gældende Regler dels om de privates Ret til Godtgørelse,
dels om Fremgangsmaaden ved Fastsættelsen, Regler der har været
grundlæggende i vor Ekspropriationslovgivning.
De jyske Stænder androg i 1842 om Indførelse af forbedrede
Skøde- og Panteregistre navnlig ved Overgang til Realregistre, hvor
til der efter Matrikuleringens Gennemførelse var særlig Anledning,
og dette Ønske faldt sammen med Kancelliets gamle Plan fra 1817,
der tildels paa Grund af Pengemangel var blevet henlagt. Den op
toges nu og førte til Fdg. 28. Marts 1845 (Ny K. T. S. 337 ff.),
der normerede Indretning og Førelse af de nye Realregistre, der
nu efterhaanden skulde udarbejdes.
En anden betydningsfuld Reform traadte ud i Livet med Fdg.
21. Maj 1845 indeholdende nogle Forandringer i Lovgivningen om
Arv (Ny K. T. S. 529 ff. og 1842 S. 585 ff.). Udgangspunktet
var et Andragende herom fra de jyske Stænder, hvorefter Kan
celliets Udkast havde været Stænderne forelagt baade i 1842 og
1844, idet Østifternes Forsamling første Gang i det væsentlige havde
indskrænket sig til at stille Forslag om en Udvidelse af Forslagets
Omraade, saa at det kunde blive en almindelig Arvelov; dette var
dog kun delvis blevet imødekommet. Da Fdg. i det væsentlige
er gældende Ret, skal der ikke gaas nærmere ind paa dens Indhold.