Previous Page  270 / 345 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 270 / 345 Next Page
Page Background

246

T I D E N T I L 1 8 4 8

Lov 28. Februar 1845 (Ny K. T. S. 182 ff.). Østifternes Stænder

havde andraget om en Udskillelse af den kriminelle Jurisdiktion

fra Hof- og Stadsrettens, og det var det, der skete, dog at de civile

Politisager gik til den nye Domstol. Da Forslaget forelagdes Østif­

ternes Forsamling, syntes denne mærkelig nok nærmest fortrydelig

over, at det gik saa vidt bl. a. ved, at Politidirektøren ikke længere

var Justitiarius i Politiretten.

Da Gældsarrestanterne ved denne Lejlighed var kommen til at

sortere under Politidirektøren i Stedet for Landsover- samt Hof- og

Stadsretten, tog han Initiativ til en Ændring i Lovens Regel, hvor­

efter Debitor kunde holdes fængslet paa ubestemt Tid. Stænderne

nærede samme Ønske, men der var dog ikke Stemning for ganske

at afskaffe Gældsfængslet, der havde Betydning for Kreditens Sik­

kerhed. Ved Fdg. 17. Februar 1847 begrænsedes Kreditors Adgang

til at anvende Gældsfængsel: der krævedes et Mindstebeløb af

50 Rbd. og Varigheden — Tiden før og efter Dommen sammenlagt

— blev bundet til en vis Skala. 3 Aar var længste Tid, jfr.

Ny K. T. S. 105 ff.

Den 9. Juni 1847 udgaves en Fdg. om Udnævnelsen af de Vid­

ner, der skal. være tilstede ved By-, Herreds- og Birketingene m. v.,

et Anliggende der i Forbindelse med Stændernes Forhandlinger om

Bevisførelsen i kriminelle Sager havde været Genstand for meget

indgaaende Overvejelser, jfr. Ny IC. T. S. 441 ff.

Af

priva tretlig e B estem m elser

skal følgende nævnes.

Fdg. 22. Nov. 1837 ang. Selvejerbønders Testationsret (Koil. Td.

S. 1025 ff.) udkom, fordi Fdg. 13. Maj 1769 tildels paa Grund af

Meningsforskel om dens Forstaaelse ikke havde faaet den Anven­

delse, den burde have. A lle Spørgsmaal blev nu udtrykkelig afgjort.

Stænderne skyldtes den Regel, at den i Formuefællesskab levende

Ejendomsbonde skulde have Hustruens Samtykke til at testere over

Gaarden med Tilbehør.

En Beskyttelse for Kunstarbejder mod Eftergørelse indførtes ved

Fdg. 13. Dec. 1837 (Koli. Td. 1838 S. 35 ), idet der hjemledes

Eneret i 5, efter Bevilling 10 Aar, for en af Kunstneren fremstillet

mekanisk Eftergørelse af hans Maleri eller Skulpturværk, ligeledes

for mekanisk Gengivelse af originale Kobberstik eller Litografier

og efter Bevilling, naar dette gengiver et Maleri, Kobberstik eller

Skulpturværk. Der hjemledes Bøde- og Erstatningsansvar samt Kon