278 / 345
254
T I D E N T I L 1 8 4 8
han, at den ligesom andre Forfatninger ikke kan nøjes med de
juridiske Garantier men tillige behøver de i Borgernes Retsfølelse
liggende moralske. Dette var jo en af hans Grundtanker, og han
bebrejder de liberale, at de tror at have sikret Udviklingen ved
Gennemførelsen af visse forfatningsmæssige Regler, naar det hele
kommer an paa, hvorledes disse bliver fortolket og anvendt. Na
turligvis har han stadig ogsaa danske Forhold for Øje, og herom
samler han sine Betragtninger i følgende Appel til Taalmodigheden:
„Har nu 180 Aars Erfaring vist, at Danmarks Konger stedse har
brugt den ubundne Magt, som vore Fædre overleverede dem, med
Retfærdighed og Mildhed; har Lov og Ret, haandhævet gennem
Domstole, hvis Selvstændighed igennem flere Menneskealdre har
været almindelig erkendt, staaet aaben for enhver, ligesaafuldt som
i de Stater man kalder frie; har den individuelle Frihed ikke været
mere bunden end i hine andre Stater; udmærker selv den Lov
bog, der udkom kort efter Enevældens Indførelse, sig ved en Er
kendelse af Grundsætninger for borgerlig Frihed og Lighed for
Lovene, hvorved den paa flere Maader overtræffer de Love, som
mere end et helt Aarhundrede senere er komne frem i andre op
lyste Stater; har vore suveræne Konger ved flere store Reformer i
den liberale Retning gaaet forud for mange andre Stater og jævn
lig forud for den offentlige Mening i Landet; og har alt dette vist
sig til Tider, da den offentlige Mening hverken havde den indvortes
Styrke eller saa kraftige Organer som nu: hvorfor skulde man
da med ængstelig Utaalmodighed begære en anden Forfatning?“
Overfor Tuteins Afhandling i Schouws „Dansk Ugeskrift“ frem
hæver han, at den liberale Bevægelse ikke giver Bidrag til at
klare de med Gennemførelsen af en Konstitution forbundne Van
skeligheder, og at den skærper disse Vanskeligheder ved at fore
trække den ultrademokratiske norske Grundlov, hvorved Spændin
gen overfor Hertugdømmerne maa forøges. Til en saadan Udvikling
mangler der endnu i Befolkningen den fornødne Dannelse. Dette
sidste kommer ogsaa stærkt frem i Anmeldelsen af Orla Lehmanns
Højesteretstale i den Sag, der var rejst imod ham for en Tale
paa Falster. Bønderne, hævder Ørsted, mangler Evne til „sammen
hængende Tænkning“ over offentlige Forhold.
Artiklerne i Berlingske Tidende om Monarkiets internationale
Statsforhold polemiserede mod Bladet Fædrelandet, der havde