262 / 345
238
T I D E N T I L 1 8 4 8
udarbejdedes en Lovgivning af det i Anordn. 11. April 1840 om
handlede Indhold. Det af Ørsted derpaa gjorte Udkast blev efter
Gennemsyn i en Kommission af Assessorer (deriblandt de to Gene
ralauditører) og Kancellikollegiet forelagt Stænderne i 1838 og
udførligt kommenteret af disse, hvorpaa Anordningen gaves (Koil.
Td. S. 345 IT.). For at vurdere det nye maa det ses i Forhold
til den ældre Ret. Manglerne ved Tyvslovgivningen laa i de bratte
Overgange mellem simpelt og kvalificeret Tyveri og mellem før
ste Gang begaaet og gentaget Tyveri — foruden i Straffenes store
Strænghed (der i 1789 var følt som Mildhed). For simpelt Tyveri
var Straffen 1. Gang Tugthus i 2 Maaneder til 2 Aar, 2. Gang
Rasp-Tugthus- eller Fæstningsstraf i 3 til 5 Aar, 3. Gang Fæst
nings- eller Tugthusstraf paa Livstid, 4. Gang eller senere Kag
strygning og Brændemærke paa Panden som Tillæg til Friheds
straffen. Kvalificeret Tyveri straffedes 1. Gang med Kagstrygning
og livsvarigt Tugthus- eller Fæstningsstraf, og ved ethvert senere
Tyveri anvendtes nysnævnte højeste Tyveristraf. Anordn. 1840
hjemler derimod for simpel Tyveri 1. Gang Fængsel paa Vand
og Brød fra 2 X 5 til 6 X 5 Dage eller Strafarbejde indtil 4 Aar,
2. Gang Strafarbejde fra 1 til 8 Aar, 3. Gang lige Straf fra 4— 16
Aar, 4. Gang lige Straf fra 8 Aar indtil paa Livstid, 5. Gang eller
oftere livsvarigt Strafarbejde. Grupperingen af de kvalificerede
Tyverier svarede til den gældende: Tyveri af stort Kvæg paa Mar
ken, Tyveri i Kirke, i Kgl. Slot, af Ting under Postvæsenets Vare
tægt, Skippers og Styrmands Tyveri af betroet Gods, Tyveri under
Ildebrand, Skibbrud o. 1. samt Indbrud. Straffen var her fra 3 til
12 Aars Strafarbejde, ved Marktyveri dog fra 3 til 8 Aar og ved
Indbrud fra 2 til 6 i visse Tilfælde fra 6 til 16 Aar. Naar et gen
taget Tyveri var kvalificeret, skulde der normalt til Straffen, som
den vilde være uden Gentagelse, lægges fra 1 til 8 Aars Straf
arbejde. Var tredje Tyveri kvalificeret, kunde livsvarigt Straf
arbejde anvendes. Stænderne foranledigede en simplere Formu
lering af Gentagelsesreglen, der gik ud paa Fordobling men med
Tilføjelse af en Række ret kunstige Modifikationer. I det hele var
Strafferammerne, som naturligt var efter deres store Vidde, led
sagede af en Række Udmaalingsforskrifter. En interessant Mod
sætning til det i alm. borgerlig Straffelov af 1866 indførte System
med Udsondring af Delagtighedens forskellige Gradationer udgør