Previous Page  263 / 345 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 263 / 345 Next Page
Page Background

T I D E N T I L 1 8 4 8

239

§. 21 om Medvirkning til Tyveri, hvilken Regel fik tilsvarende An­

vendelse ved de øvrige efter Anordningen strafbare Forhold. Den

viser tillige den anvendte ret brede Form: „De som under Ud­

førelsen af Tyverier er, om det endog blot er ved deres Tilstede­

værelse for at holde Vagt og understøtte Tyvens Mod, behjælpe­

lige til at befordre Tyveriernes Fuldbyrdelse eller bortrydde Hin­

dringerne, saavelsom og de, der ved at forføre, tilskynde, give

Anvisning, forsyne med Værktøj, aabne Tyven Udsigt til at gem­

me eller afsætte sine Koster eller paa nogen anden lignende Maade

ved foregaaende Handlinger medvirke til en saadan Forbrydelse,

skal straffes, som om de selv havde stjaalet, saaledes at der ved

Straffens Bestemmelse tages Hensyn saavel til de Tyveriers Stør­

relse, Antal og Beskaffenhed, hvortil de har medvirket, som til

Medvirkningens Grad, saa og til alle de øvrige Omstændigheder,

der i Overensstemmelse med §§. 2, 3 og 4 bør have Indflydelse

paa Straffens Størrelse. Da der saaledes ved Straffens Bestemmelse

bør tages Hensyn saavel til Graden af den skyldiges Medvirkning

som til de øvrige Omstændigheder, der medfører, at Forbrydelsen

i større eller ringere Grad kan tilregnes ham, saa følger heraf,

at han snart kan blive anset med højere Straf end den, som vil

blive at paalægge den umiddelbare Gerningsmand (f. Eks. naar

Forældre tilskynder deres Børn til at stjæle eller iøvrigt Gernings­

mandens Alder, Umodenhed eller det Forhold, hvori han staar til

den, der medvirker til Forbrydelsen, maa give den sidste en sær­

deles Indflydelse paa ham), snart med ringere (saasom hvis For­

brydelsen blev udført i et større Omfang eller med mere skær­

pende Omstændigheder end den, der som foranført fremkaldte

eller befordrede samme, kunde have gjort Regning paa).“

Hæleriforbrydelsen viser Begrebsbestemmelse og Sondringer

som efter Lov 1866 men naturligvis højere Strafferammer. Ved

Tyveri af unge Personer sondres der efter Aldersgrænserne 10, 15

og 18 Aar. En særskilt Behandling gives det som ubetydeligt und­

tagne Tyveri, og Ran straffes som Tyveri. Røveriforbrydelsen gi­

ves der en ny Formulering svarende til den i Lov 1866 bibeholdte.

Straffen, der er fra 4 til 8 eller fra 8— 16 Aars Strafarbejde, kan

stige til livsvarigt og endog forbindes med Kagstrygning. Fore­

ligger morderisk Beslutning, kan, om den end ikke er udført, D. L.

6-9-12 anvendes (Livet forbrudt og den døde at lægge paa Stejle