Previous Page  261 / 345 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 261 / 345 Next Page
Page Background

T I D E N T I L 1 8 4 8

237

tallets Beregning ved en almindelig Afsoning til Tydeliggørelse af

Reglen for Lægmand. Dette tiltraadtes ogsaa, „skønt Kollegiet i

Almindelighed ikke kan tilraade en saa omstændelig Tydelighed,

der gaar ud paa ved tilføjede Følgesætninger eller Exempler end

yderligere at forklare Sætninger, der hos eftertænksomme Læsere

ingen Meningsulighed kan fremkalde“. Dette lille Træk viser, at

Kancelli og Stænder var tilbøjelige til at se noget forskelligt paa

Opgaven for en Lovtekst; et fortsat Samarbejde maatte formodes

at ville paavirke dem begge, Stænderne til større Fortrolighed

med Kancelliets fortræffelige Lovstil, Kollegiet til ikke at glemme

den læge Læser ved Siden af Embedsmanden.

Paa Regeringens og vel nærmest Kongens eget Initiativ frem­

sattes et Forslag indeholdende nærmere Bestemmelser i Trykkefri-

hedsfdg. 27. Sept. 1799, idet man overfor Dagens Litteratur sav­

nede en vidererækkende Regel end Fdg. §§ 2, 3 og 7, der kun

angaar forsætlige strafbare Ytringer om Forfatningen, Lovene osv.

Der fastsattes ved PI. 1. Nov. 1837 Bødestraf, naar Forfattere fand­

tes ved Ytringer om disse Genstande at have gjort sig skyldige i en

„uforsvarlig Tilsidesættelse af pligtskyldig Opmærksomhed“. Stæn­

derne var imod denne nye Regel, men fik som §. 2 indført en

Lempelse i Fdg. 1799 §. 2, forsaavidt den angaar utilbørlige eller

usømmelige Udtryk; her skulde Straffen under formildende Om­

stændigheder kunne gaa ned til Fængsel i 1 Maaned eller 100 Rbd.

i Bøde. I de nævnte og enkelte andre Tilfælde indtraadte derhos

kun en tidsbegrænset Censur.

Aarene 1840 og 41 bragte nogle af Ørsteds betydningsful deste

Lovarbejder. Den 11. April 1840 udkom Anordn, ang. Straffen

for Tyveri, Bedrageri, Falsk og andre dermed beslægtede Forbry­

delser, den 15. s. M. Anordn, ang. Straffen for falsk Vidnesbyrd

og anden Mened og den 26. Marts 1841 en Fdg., der forandrer

og nærmere bestemmer Straffen for Brandstiftelse. Sammen med

Anord. 4. Okt. 1833 om Legemsbeskadigelser udgør disse de „fire

systematiske Ørsted’ske Straffelove“, der om ikke fuldstændig saa

dog for en meget væsentlig Del tilfredsstillede det længe følte

Behov til en Fornyelse af det strafferetlige Lovgrundlag, og som

i allerhøjeste Grad blev bragt til Anvendelse, da denne Fornyelse

gennemførtes ved Loven af 10. Februar 1866.

Østifternes Stænder havde i sin første Samling indstillet, at der