253 / 345
T I D E N T I L 1 8 4 8
231
men ogsaa Kongens Mand i Virkeligheden valgt af Folket.“ Som
Parallel til denne stærke medborgerlige Hyldest1) skal gengives en
samtidig Haandskrivelse fra Kongen, der viser dennes venlige Om
sorg for Ørsted, da han var bragt i Forlegenhed ved en Medhjæl
pers Sygdom2) :
„Min kiere Conferentsraad Ørstedt! Jeg beklager meget den brave
Justitsraad Jacobsens farlige Tilstand og den sørgelige Stilling,
dette maa sætte Deres Sindsstemning i.
Jeg [har] derfor formaaet Deres brave Broder Etatsraad Ørstedt
at begive sig til Dem. Finder De det nu nødvendigt saa kom paa
et Par Dage hertil Kiobenhavn. Jeg har til den Ende vedlagt en
Befaling til Etatsraad B eck3) ,a t fungere, saalænge Toldsagen
varer. Jeg overlader nu det hele til Deres egen Beslutning.
Gud styrke Dem.
K . d . 1 0 . F e b r u a r 1 8 3 6 .
Deres altid meget hengivne
Frederik.“
Den 28. Oktober 1836 benaadedes han med Dannebrogsordenens
Storkors. 4)
Hvis Ørsteds Idvsbane var blevet afbrudt omkring dette Tids
punkt, vilde Erindringen om ham i den almindelige Bevidsthed
have været omgivet af en sjælden Glans. Han vilde ikke blot som
nu have staaet som vor Retsvidenskabs Heros, men han vilde have
staaet som Forkæmperen for det konstitutionelle Liv i Danmark;
Sorgen over, hvad man i denne Henseende havde mistet i ham, vilde
havde været stor og oprigtig. Men man havde ikke ret kendt, hvad
der boede i Ørsteds Personlighed. Den forandrede sig ikke, men
dog var der kun hengaaet faa Aar af Stændertiden, før Folkestem
ningen overfor Ørsted var ganske afkølet, ja i vide Kredse fjendt
lig, saa at hans Udgang af det offentlige Liv vilde være blevet hilst
med Glæde, og saaledes vedblev det at være under Resten af hans
offentlige Fremtræden. Skulde Harmonien have været bevaret,
maatte han paa væsentlige Punkter have ændret sin Opfattelse af
Stat og Samfund, men en saadan Tillempning efter herskende An
skuelser laa ham fjærnt. Ved Siden af meget frugtbart Arbejde i
Lovgivning og Administration fik han derfor mangen Kamp at
bestaa mod Opinionen. Som Kongens Mand maatte man lade ham