1 6
T I D E N T I L 1 8 0 1
Indretning, hvorved ikke mindre end 49 Sager allerede (i 1796)
var bleven forligt.
Om Anders Sandøes Opvækst i Hjemmet haves forholdsvis fy l
dige Efterretninger3) særlig med Hensyn til hans Skolegang og
Læsning, hvorom Interessen antagelig ogsaa har samlet sig. Det
blev snart bestemt, at Apotekerens to ældste Sønner skulde studere
for at blive Præster, som Forfædrene havde været. Stedets Forhold
og Drengenes Anlæg førte nu med sig, at de kom til at følges ad
i Skolen, og at Selvhjælp og indbyrdes Hjælp kom til at spille
en stor Rolle ved deres Kundskabstilegnelse. For ikke det meste
af Dagen at overlade dem til Tjenestefolks Omsorg sendte For
ældrene dem ret tidlig i Skole hos den tyskfødte Parykmager Chri
stian Oldenburg, der sammen med sin Hustru nok kunde paatage
sig deres Undervisning i Religion og Tysk, hvorimod Skolen var
svag i andre Fag. Skrivning og Regning lærte de efter tyske Hjæl
pemidler, og da Oldenburg kun magtede Addition og Subtraktion,
maatte de hjælpes til Multiplikation af en viderekommen Elev og
til Division af en af Byens Præster. Hans Christian fandt hjemme
en Bog, hvoraf han lærte Reguladetri, saa at han bagefter kunde
undervise Broderen deri. Paa egen Haand læste de ogsaa Hübners
tyske Verdenshistorie. Oldenburg underviste ved daglig at forelæse
et Stykke af Bibelen paa Tysk, som i Reglen Hans Christian skulde
oversætte, samt tyske Prædikener, Bønner, Salmer m. v. Deres tid
lige Kundskaber i Tysk og Religion vakte da ogsaa Opsigt i deres
Kreds. Parykmageren var indvandret fra Lübeck, han holdt sig
som Pietist tilbage fra det kirkelige Samfund, blev ejheller meget
søgt i sit Haandværk, „hvori han uden Tvivl ikke var stærk“, og
hans ufredelige Kone skaffede ham mange Fjender. Hendes Part af
Undervisningen var navnlig den gennem flere Aar fortsatte Overhø
ring i Pontoppidans Forklaring (til Brug ved Konfirmationsunder
visningen), hvilket foregik saa ordret, at „St.“ foran et Apostelnavn
skulde udtales, som det skrives. Lærebogen gik, siger Ørsted i sine
Erindringer, uden Tvivl for meget ind paa de subtilere Dogmer
saasom den Athanasiske Treenighedslære, og dens Sædelære inde
holdt for meget af pietistisk Strænghed, men den gav dem en kraf
tig religiøs Opvækkelse og Belæring, der suppleredes ved Mandens
mere følelsesmæssige Paavirkning. Elevernes stærke Hukommelse
lod dem beholde Bogens Ord for hele Livet. Deres Fremgang i